Hvornår begynder det?
Det korte svar er, at det er tidligere end du tror.
Og nej, du skal ikke have hedeture for at være i perimenopausen!
Det er også svært at sige, hvad der kommer først for dig. Enhver kvinde og deres menopaus er unik. Hvad der vil være det første symptom, der bliver et problem for dig, er svært at sige. Jeg vil foreslå, at du læser hele Symptomlisten igennem og holder øje.
Jeg tænkte, at der måtte være nogle simple, klare kriterier for, hvornår perimenopausen starter, men så heldige er vi ikke 😒
Det siges ofte, at de første tegn på perimenopause, er uregelmæssig menstruation og nedsat fertilitet. Men hvis du ikke forsøger at blive gravid, eller hvis du bruger prævention, der regulerer eller helt stopper din blødning, kan det være svært at opdage. Grunden til at du får et ændret blødningsmønster, er, at mængden af hormoner i kroppen begynder at falde, kroppen kompenserer, og så bliver det system, der har kørt på skinner i så mange år, kørt ud på et sidespor.
Har du glemt, hvordan en normal hormonkurve ser ud? Den regelmæssige proces, der indtil nu er gået helt fint hver måned. Vi vender tilbage til, hvordan progesteron rent faktisk ser ud, i afsnittet om progesteron.
Men hvis nedgangen er årsagen, og ændringer i blødningsmønstre er konsekvensen, så starter nedgangen noget tidligere. Men årsag før konsekvens - hvis du skal opdage det, skal du være virkelig observant og logge detaljer om din blødning regelmæssigt, og registrere de første små afvigelser. Men hvis du bruger prævention eller ikke følger dit blødningsmønster nøje, er det let at overse det.
De første tegn kan være meget diffuse eller mere tydelige. I bakspejlet er det tydeligt, at HVIS jeg, der var på prævention, skulle have opdaget det, ville det følgende have været nødvendigt:
At jeg vidste, at dette foregik et par år før det startede, så jeg kunne være observant på symptomer.
At jeg var bekendt med alle symptomerne i Symptomlisten, så jeg kunne reagere på dem og notere dem.
Det føles som en utopi!Jeg havde forventet, at min læge ville have mindet mig om at være opmærksom på perimenopause, da jeg gentagne gange søgte lægehjælp for år tilbage på grund af ekstrem træthed og hjertebanken. Jeg spurgte faktisk, om det kunne være perimenopause, men den unge kvindelige læge informerede mig derefter om, at det ikke eksisterede.
Den litteratur jeg har læst, siger med overvældende klarhed, at man IKKE kan teste om en kvinde er i perimenopause. Det er noget der defineres ud fra kvindens beskrivelse af symptomer. De symptomer jeg havde, var perimenopause, men lægen havde svært ved at se forbindelsen på det tidspunkt, men det er tydeligt, at hun ikke genkendte eller anerkendte det som en diagnose.
Det kan være en hjælp at bruge skemaer som Menopause Rating Scale.
Grunden til, at du ikke kan teste for det, er rutsjebanen - det hele går op og ned. Det varierer i løbet af dagen, men også i løbet af den normale menstruationscyklus.
Man skulle tro, at en blodprøve burde kunne give et klart svar, men det er desværre ikke tilfældet. Dine værdier svinger konstant - i løbet af måneden og endda fra time til time. Det er heller ikke relevant at måle niveauet i blodet. Det interessante er faktisk, hvordan vores celler i forskellige dele af kroppen, hjernen, leddene, slimhinderne osv. osv. har absorberet hormonerne. En blodprøve giver ikke svar på det. For at få svar på det, ville du have brug for en biopsi fra de forskellige væv.
Tests kan være interessante senere hen, når du starter en behandling. Især hvis du ikke reagerer som forventet, for eksempel, på østrogentilskud givet gennem huden. På den måde kan du begynde at undersøge, om du har problemer med at optage medicinen.
Der vil helt sikkert være nogen, der bliver sure når jeg skriver dette, for der er en del tilbud på nettet om at købe test osv.. Du kan også købe rådgivning og hjælp, men lad os holde det økonomiske/socioøkonomiske perspektiv på sidelinjen.Hvad der ér sandt om tests: Når du har passeret menopaus, dvs. dine æg er løbet tør, kan du bekræfte det med en blodprøve, hvilket også er noget, min egen læge faktisk informerede mig om.
Symptomerne i begyndelsen
Jo mere jeg læste, jo flere symptomer stødte jeg på. De fleste, der skriver om det, lader til at fokusere på symptomer for kvinder, der har passeret menopaus. Det vil sige, at de i gennemsnit er 51,5 år gamle (gennemsnitsalderen i Sverige er angivet som 51-52 år, Danmark 51,4 år), og det er 1 år siden sidste menstruation. Det kan jeg sagtens forstå at man gør for enkelthedens skyld. Forskning og undersøgelser kan bedst lide at studere stabile grupper. Årene der leder op til dette punkt i livet, er ikke så godt beskrevet - perioden hvor vi kører i rutsjebanen. Den varer i gennemsnit 6 år, nogle i gennemsnit 7,5 år.
Hvis man ser på de oplysninger, der er tilgængelige, hvilke symptomer er så almindelige i starten af perimenopausen. Det er ihvertfald ikke hedeture, de kommer næsten altid senere.
Det er lettere teoretisk at forstå, hvad det vil sige at gå ind i perimenopausen, end at faktisk opdage det. Det er når kurven, vist i sidste afsnit, ikke længere svinger som et urværk. Toppen af dit progesteron er ikke længere så høje, som du er vant til, og du begynder at føle dig flad, hvorefter din østrogen begynder at blive "sketchy", og så går det hele bare ind i en total rutsjebane.
De symptomer der viser sig, synes at være de samme i menopausen, som i perimenopausen, men vægtningen er anderledes. Hedeture, som er lægernes favorit, påvirker for eksempel kun 10% af perimenopauserne, mens hjertebanken rapporteres af 41%. 25% oplever aldrig hedeture, ikke på noget tidspunkt i hele perimenopausen/menopausen. Så det er måske ikke den rigtige målestok for læger at bruge, når de spørger, om du har hedeture. De bør nok i stedet spørge om en håndfuld symptomer for at komme frem til den rigtige diagnose.
Jeg tror, at min egen oplevelse er ret typisk. Jeg begyndte at føle mig nedtrykt. Jeg gik til lægen gentagne gange, fordi jeg følte mig sygeligt træt og tænkte, at der måtte være noget galt. Det var energien, søvnen, lidt smerter i leddene, stresstolerancen og tankevirksomheden, der var de første ting, jeg bemærkede. Desværre tror jeg, at folk sjældent forbinder det med perimenopausen, og får den rigtige behandling. De tror, det er stress, søvnproblemer eller depression.
Det, der under alle omstændigheder er klart, er, at der er både fysiske og psykiske symptomer, der kommer tidligt. Og jeg er overbevist om, at de psykiske symptomer kommer før de fysiske, men forløbet for hver kvinde, synes at være lige så unikt som de individer vi er. Læs hele symptomlisten, så du kan være opmærksom og notere, hvad der sker med dig.
Som nævnt er der også nogle spørgeskemaer, du kan bruge til at få en idé om, hvor du står. De er nemme at udfylde, og du kan tage dem med til din læge.
Menopause Rating Scale har en række symptomer grupperet i 11 hovedsymptomer eller grupper. Skemaet er tilgængeligt på 25 sprog. Jeg har læst, at dette nogle gange også bruges af læger her. Men det er ikke noget, jeg har kunne bekræfte.
Modified Green Climacteric Scale oplister 21 symptomer. En international skala, der ofte bruges som udgangspunkt i studier.
Balance-app, kun på engelsk. Dette er en app, der er blevet almindelig i England, hvor de har arbejdet på området i lang tid, og er kommet betydeligt længere end os her i Norden. (I England er der endda særlige menopausklinikker under offentlig administration.) Appen blev udviklet af teamet bag Balance, ledet af Dr. Louise Newson. Appen har en funktion, der kan bruges, hvis man vil trække et "øjebliksbillede" af status ud, som man kan tage med til lægen.
Der findes også andre mindre almindelige skemaer som MENQOL-spørgeskemaet (Menopause-specific Quality of Life) og MS-TSQ-spørgeskemaet (Menopause Symptoms Treatment Satisfaction Questionnaire) til opfølgning eller PGI-C VMS (Patient Global Impression of Change in Vasomotor Symptom Scale), hvis der kun er tale om varmeproblemer.
På Symptomlisten har jeg samlet en samlet liste over symptomer, jeg har oplevet. Folk taler ofte om 34-35 symptomer i forbindelse med perimenopause/menopaus, men listen kan være meget længere. Når man laver en grov liste, som jeg gjorde, kan jeg se, at mange symptomer måske kan klumpes sammen, eller at de er variationer af det samme. Nogle gange er der også forskellige beskrivelser af det samme symptom, men da man oplever symptomer forskelligt, kan jeg stadig se en mening i variationen. Det er lettere at genkende sig selv, når udtrykket giver genlyd hos én selv 😊
Symptomerne er så mange, og det er nemt at blive overvældet. Det, jeg synes, du skal forstå, er, at alle kroppens systemer påvirkes af denne proces. Det er ikke kun noget, der sker lokalt i æggestokkene. Og der er østrogenreceptorer overalt! Mit tip er: Læs listen og vær observant. Nogle symptomer er mere almindelige i starten, men det er ikke sikkert, at de gælder for dig. Det varierer alt sammen fra kvinde til kvinde. Generelt, når det kommer til symptomer, selvom du har få eller mange, handler det om at få hjælp, når du selv føler, at det er tid. Du bør ikke sammenligne dig selv med andre eller vente, til du ikke kan holde det ud længere. Søg hjælp og tal om hormonbehandling. Kend dig selv.
Myter og misforståelser
Når det kommer til hormonbehandling, er der mange mærkelige ting. Mange er blevet bange og vil gerne passe på alt, der "forstyrrer" hormonerne.
- Enig!
Undgå kemikalier, mærkelig plastik osv. Det er syntetiske produkter, der ikke hører hjemme i kroppen, men forveksl dem ikke med det, vi taler om her, som er stoffer, der forekommer naturligt i kroppen. Æbler og pærer, damer! Jeg vender tilbage til dette emne senere. Men først lidt om myter. Det er ret interessant, når man kommer ind på emnet, at reflektere over, hvor meget af det, man har hørt, der er rent vrøvl.
Hvad kan det være....
Ingenting – det er nok mest almindeligt, at man ikke har hørt noget, eller meget lidt. Før man selv har været igennem det, har man ikke rigtig hørt noget. I bedste fald ved man, at hedeture kan være et problem, men det er alt.
At alle får de samme symptomer.
Det er så langt fra virkeligheden, som det kan komme. Alle kvinder er unikke, det samme gælder symptombilledet. Det ville nok være mere præcist at sige, at INGEN får de samme symptomer. Du er unik.🤗Der er ikke noget at gøre, du skal bare holde ud.
Det er en komplet løgn! Du kan gøre meget, der kan være nyttigt.Østrogen er farligt, det giver dig kræft.
Det var den myte, jeg hørte oftest. Selv min jordemoder advarede mig om det, da jeg fik min første recept.
Ligesom så meget andet, en sandhed med en modifikation - det vender vi tilbage til.At man får blodpropper af østrogen, er en anden almindelig misforståelse. Også noget jeg vender tilbage til i et senere afsnit.
Hvis man tager hormontilskud, ældes man ikke naturligt.
Det handler ikke om at stoppe aldring, det handler om at ældes godt og reducere kvinders lidelse.Hormoner er ikke naturlige at tilføje.
En mærkelig tankegang, synes jeg. Vi bruger gerne hormoner i andre sammenhænge, når kroppen ikke producerer nok eller er holdt op med at producere et hormon. Thoraxin er et eksempel, insulin et andet. Et tredje eksempel er en mand, der har "dårlig præstation", så får han testosteron.
Hvorfor skal vi diskrimineres?I fora, der er negative omkring denne diskussion, fremhæves det ofte, at hormontilskud ikke er naturligt. Men hvad er naturligt, og hvad er det, vi stræber efter? Én ting er klar. Det er ikke naturligt for en kvinde at leve så længe, som hun i gennemsnit gør i dag. I det 19. århundrede var gennemsnitsalderen for en kvinde omkring 60 år. I løbet af hendes levetid var hun gravid mange gange, så menopausen kom senere end i dag, omkring 57 år. (Når man er gravid, frigives der ingen æg fra depotet, så man sparer omkring 10 måneders opbevaring til senere brug.) I dag lever en kvinde til hun bliver over 80 år (DK 83,2 og SE lidt over 84). Hun har få graviditeter, så gennemsnitsalderen for menopausen er faldet til 51,5 år.
“Men kvinder, husk, vi ældes ikke.
Vi modnes!
Ligesom god ost og god vin 🧀🍷😉”
Den tid en kvinde lever efter menopausen, er steget fra 3 til 30 år - det er en stigning på 900%.
Jeg gidder ikke gøre det, der er "naturligt", hvis det betyder at jeg takker af 10 år før jeg nået pensionsalderen.
Men heldigvis har vi lov til at vælge - der er ingen tvang i denne sammenhæng. Det eneste jeg synes er vigtigt er, at man får en fair chance for at træffe et informeret og aktivt valg, for at vælge den vej, der er rigtig for en selv.
For mig er hormonbehandling det samme som at fodre sultne celler. De (cellerne) plejede at have masser af hormoner at arbejde med, og nu sulter de pludselig. Den sultne celle har det dårligt og begynder at lave et elendigt stykke arbejde (= vi får symptomer). Kan jeg hjælpe min krop og mine celler med at have det godt oghjælpe dem med at fortsætte med at udføre deres fantastiske arbejde uden problemer, så længe som muligt. Så vil jeg give dem de bedst mulige betingelser for at gøre det.
En tilfreds celle, er en lykkelig celle, og den giver mig det bedste afkast 👍😊.
Det er måske tydeligt, at jeg holder med "hormon"-holdet, for kvinders og samfundets skyld. At vi bruger den moderne medicin, vi har til rådighed i dag, når det er passende - og fordelene opvejer risiciene selvfølgelig - for at reducere lidelse og give kvinder mulighed for at leve så godt og sundt som muligt.
v.7