Det korte svar er, at det er tidligere, end du tror.
Og nej, du skal ikke have hedeture for at være i perimenopausen!
Det er også svært at sige, hvad der kommer først for dig. Hver kvinde og deres overgangsalder er unik. Hvad der er det første symptom, der bliver et problem for dig, er svært at sige. Jeg foreslår, at du læser hele Symptomlisten og holder øje.
Der må være nogle kriterier for, hvornår perimenopausen starter...
Det siges ofte, at de første tegn på perimenopaus er uregelmæssig menstruation og nedsat frugtbarhed. Men hvis du ikke forsøger at blive gravid, eller hvis du bruger prævention, der stopper dine blødninger, kan det være svært at opdage. Årsagen til et ændret blødningsmønster er, at mængden af hormoner i kroppen begynder at falde. Men hvis nedgangen er årsagen, og ændringer i blødningen er konsekvensen, så starter nedgangen lidt tidligere. Så hvis du virkelig vil være opmærksom, er du nødt til at registrere detaljer om dine blødninger regelmæssigt og notere de første små abnormiteter. Men hvis du er på forebyggende behandling eller ikke holder nøje øje med dine blødningsmønstre, er det let at overse.
De første tegn kan være meget vage eller mere tydelige. Set i bakspejlet er det klart, at hvis jeg, som var på prævension, skulle have opdaget dette, ville det have krævet
At jeg vidste, at dette foregik et par år, før det begyndte, så jeg kunne være opmærksom på symptomer.
At jeg var bekendt med alle symptomerne i Symptomlisten, så jeg kunne reagere på dem og notere dem.
Det føles som en utopi! Jeg havde nok forventet, at min læge ville have mindet mig om at være opmærksom på perimenopausen, når jeg gentagne gange gik med ekstrem træthed og hjertebanken. Jeg spurgte faktisk, om det kunne være perimenopause, og den unge kvindelige læge informerede mig så om, at det fandtes ikke.
Den litteratur, jeg har læst, siger med overvældende tydelighed, at man IKKE kan teste en kvinde for perimenopause. Det er noget, man definerer ud fra kvindens beskrivelse af symptomer. Det kan være nyttigt at bruge skemaer som Menopause Rating Scale.
Hvornår begynder det?
Grunden til, at du ikke kan teste, er, at det hele går op og ned. Det varierer i løbet af dagen, men også i løbet af den normale menstruationscyklus.
Du tænker, at en blodprøve burde give dig et klart svar, men det er desværre ikke tilfældet. Dine værdier svinger konstant, i løbet af måneden og endda fra time til time. Det er heller ikke relevant at måle niveauet i blodet, det interessante er, hvordan vores celler i forskellige dele af kroppen, hjernen, leddene, slimhinderne osv. osv. har optaget hormonerne. Det giver en blodprøve ikke svar på, for at få svar på det kræves en biopsi fra de forskellige væv.
Test kan være interessante senere, når du starter behandlingen. Især hvis du ikke reagerer på for eksempel østrogentilskud givet gennem huden. På den måde kan du begynde at undersøge, om du har problemer med at optage medicinen.Der er sikkert nogen, der bliver sure, når jeg skriver dette, for jeg kan se, at der er en del tilbud ude på nettet om at købe tests osv, men vi parkerer det økonomiske/samfundsøkonomiske perspektiv.
Når du er kommet i overgangsalderen, dvs. dine æg er væk, kan blodprøver selvfølgelig bekræfte det, hvilket også er noget, min egen læge informerede mig om.
Billedtekst: Har du glemt, hvordan en normal hormonkurve ser ud? For at genopfriske din hukommelse viser dette billede, hvordan niveauet af de vigtigste hormoner typisk svinger over
en måned. Vi vender tilbage til, hvordan det rent faktisk ser ud i senere afsnit.
Jo mere jeg læser, jo flere symptomer støder jeg på. Fokus for disse symptomer synes at være kvinder, der er i overgangsalderen. Dvs. i gennemsnit er 51,4 år gamle, og der er gået 1 år siden sidste menstruation. Så er de hormoner, der er i spil, på et
"all time low", og et par år efter har de stabiliseret sig på et endnu lavere niveau. Hvis ikke helt på nul. Så for nemheds skyld er det det, målinger og skalaer fokuserer på. Men på det tidspunkt har vi allerede været på rutsjebanen i gennemsnitligt 6 år, nogle siger endda 7,5 år.
Hvilke symptomer er almindelige, især i begyndelsen? Det er i hvert fald ikke hedeture, de kommer senere.
Det er tydeligt, at der er både fysiske og psykiske symptomer. De mentale kommer sandsynligvis før de fysiske, men det ser ud til at være meget individuelt fra kvinde til kvinde.
De symptomer, der optræder, ser ud til at være de samme i overgangsalderen som i perimenopausen, men vægtningen er forskellig. Hedeture, som er lægernes kæphest, rammer for eksempel kun 10 % i perimenopausen, mens hjertebanken rapporteres af 41%. 25 % oplever aldrig hedeture, ikke en eneste gang i løbet af hele perimenopausen/menopausen.
Så det er måske ikke rigtig den målestok, lægen bruger, når de spørger, om du har hedeture, de burde nok spørge om en håndfuld symptomer.Der findes nogle spørgeskemaer, som du kan bruge til at få en idé om, hvor du står. De er nemme at udfylde, og du kan tage dem med til din læge.
Menopause Rating Scale har en række symptomer, der er samlet i 11 hovedsymptomer eller grupper.
Skemaet findes på 25 sprog på. Jeg har læst, at det nogle gange også bruges af læger her. Men det er ikke noget, jeg har kunnet bekræfte.
Modified Green Climacteric Scale oplister 21 symptomer. En international skala, der ofte bruges som udgangspunkt i undersøgelser.
Balance app, kun på engelsk. Det er en app, som er blevet almindelig i England, hvor de er meget længere fremme end os. De har endda særlige overgangsalderklinikker i den offentlige sektor. Appen er udviklet af Balance-teamet under ledelse af Dr. Louise Newson. Appen har en funktion, der kan bruges til at trække en 'snapshot'-status ud, som man kan tage med til lægen.
Symptomerne i begyndelsen
Der findes også andre mindre almindelige skemaer som MENQOL-spørgeskemaet (Menopause-specific Quality of Life) og MS-TSQ-spørgeskemaet (Menopause Symptoms Treatment Satisfaction Questionnaire) til opfølgning eller PGI-C VMS (Patient Global Impression of Change in Vasomotor Symptom Scale), hvis der kun er tale om varmeproblemer.
I Symptomlisten har jeg samlet en komplet liste over de symptomer, jeg er stødt på. Vi taler ofte om 34-35 symptomer i forbindelse med overgangsalderen, men listen kan være meget længere. Hvis man laver en bruttoliste, kan jeg se, at mange symptomer kan blive slået sammen, eller at de er varianter af det samme. Nogle gange er der også forskellige beskrivelser af det samme symptom, men når man oplever symptomerne forskelligt, kan jeg stadig se en mening med variationen.
Generelt, når det gælder symptomer, uanset om du har få eller mange, handler det om at få hjælp, når du føler, at det er på tide. Du skal ikke sammenligne dig med andre eller vente, til du ikke længere kan holde det ud. Søg hjælp og tal om hormonbehandling. Kend dig selv, er det, det handler om
Men hvordan ved man med sikkerhed, at det er pereimenopausen, der er på vej? Det, jeg selv ledte efter, var lister over symptomer, men det er ikke let at finde. I bøgerne står symptomerne skrevet, men jeg har forsøgt at samle dem, jeg kan finde, i Symptomlisten, for at gøre det mere overskuelig.
Symptomerne er så mange, og det er let at blive overvældet. Det, jeg tror, man skal forstå, er, at alle kroppens systemer påvirkes af denne proces. Det er ikke kun noget, der sker lokalt i æggestokkene. Og der er østrogenreceptorer overalt!
Mit tip er: Læs listen, og vær opmærksom. Nogle symptomer er mere almindelige i begyndelsen, men det er ikke sikkert, at de gælder for dig. Det hele varierer fra kvinde til kvinde.
Når det kommer til hormonbehandling, er der mange mærkelige ting. Mange er blevet bange og vil gerne passe på alt, der "forstyrrer" hormonerne. - Enig!
Undgå kemikalier, mærkelig plastik osv. Det er syntetiske produkter, der ikke hører hjemme i kroppen, men forveksl det ikke med det, vi taler om her, som er stoffer, der forekommer naturligt i kroppen. Æbler og pærer, damer! Jeg vender tilbage til dette emne senere. Men først lidt om myter. Det er ret interessant, når man kommer ind i emnet og forstår, hvor meget af det, man har hørt, der er ren galimatias.Hvad kan det være....
Intet - det er nok mest almindeligt, at du ikke har hørt noget eller meget lidt. Indtil du kommer ind i det, har du ikke rigtig hørt noget. I bedste fald ved du, at hedeture kan være et problem, men det er alt.
At alle får de samme symptomer. Det er så langt fra virkeligheden, som det kan komme. Hver kvinde er unik, og det er symptomerne også. Det ville nok være mere præcist at sige, at INGEN får de samme symptomer. Du er unik. 🤗
Der er ikke noget at gøre, bare hold ud. Det er en komplet løgn! Der er mange ting, der kan hjælpe.
Østrogen er farligt, det giver kræft. Det var den myte, jeg oftest hørte, selv min jordemoder advarede mig om det, da jeg fik min første recept. Som så meget andet, en sandhed med modifikationer, vender vi tilbage til dette.
Ideen om, at østrogen forårsager blodpropper, er en anden almindelig misforståelse. Også noget jeg vender tilbage til i et senere afsnit.
Hvis du tager hormontilskud, ældes du ikke naturligt. Det handler ikke om at stoppe aldring, men om at ældes godt og reducere kvinders lidelser.
Hormoner er ikke naturlige at tilsætte. Mærkeligt ræsonnement, synes jeg, thoraxin og insulin kan tages som eksempler, her tilføjer vi de manglende hormoner uden at blinke. Og hvis en mand har "dårlig performance", får han testosteron. Hvorfor skal vi diskrimineres?
Myter og misforståelser
I fora, der er negative omkring denne diskussion, fremhæves det ofte, at hormontilskud ikke er naturligt. Men er det det naturlige, vi i virkeligheden stræber efter? Hvad er egentlig naturligt? Én ting, der bestemt ikke er naturligt, er, at en kvinde lever så længe, som hun i gennemsnit gør i dagI det 19. århundrede var en kvindes gennemsnitsalder omkring 60 år. I løbet af hendes levetid var hun gravid mange gange, så overgangsalderen kom senere end i dag, omkring 57 år. (Når man er gravid, frigives der ingen æg fra depotet, så der gemmer man omkring 10 måneders forsyning til senere brug.)I dag lever en kvinde, til hun er over 80. Hun har få graviditeter, så gennemsnitsalderen for overgangsalderen er faldet til 51-52 år.Den tid, en kvinde lever efter overgangsalderen, er steget fra 3 til 30 år, en stigning på 1000%.
Men heldigvis har vi lov til at vælge selv, der er ingen tvang i denne sammenhæng, det eneste jeg synes er, at det er vigtigt, at man får en fair chance for at træffe et informeret og aktivt valg.Jeg slutter mig til det hold, der mener, at det kun er rigtigt for kvindernes og samfundets skyld, at vi bruger den moderne medicin, vi har i dag, til at reducere lidelser og give kvinder mulighed for at leve så godt og sundt som muligt i de næste 30 år (eller mere).