Generel inflammatorisk effekt
Østrogen, især østradiol, fungerer lidt ligesom kroppens egen brandslukker (hvor inflammation er ilden). Det holder immuncellerne i skak og undertrykker inflammation, hvor den ellers ville løbe løbsk. Når hormonniveauet falder omkring menopaus (og fortsætter med at falde derefter), mister kroppen denne beskyttende effekt, og inflammationen i kroppen øges.
Mange mennesker tænker på inflammation som ledsmerter, men det er meget mere end det. Inflammation er en usynlig motor, der ligger bag mange af vores mest almindelige sygdomme, især dem, der begynder at gøre sig gældende i midten af livet. Når kroppen går ind i en tilstand af lavgradig, kronisk inflammation, tapper det energi og vil også påvirke helbredet på lang sigt.
Immunsystemet kontrollerer inflammation. Hormoner som østrogen (i form af østradiol), progesteron og testosteron interagerer med immunsystemet i en delikat balance for at holde det i balance. Når niveauerne falder, kan immunceller blive overaktive, hvilket beskadiger væv og accelererer sygdomsprocesser.
Forskning viser også, at østrogenmangel, kombineret med øget inflammatorisk aktivitet, specifikt kan påvirke hjernen, hvilket hjælper os med at forstå, hvorfor risikoen for visse neurologiske sygdomme stiger efter menopaus.
For at give nogle eksempler på sygdomme og tilstande, hvor risikoen øges, når man mister kontrollen over inflammation;
Lungesygdomme
Metaboliske sygdomme (såsom type 2-diabetes)
Autoimmune sygdomme (såsom gigt og lupus)
Neurologiske sygdomme (såsom demens, Parkinsons og multipel sklerose)
Hjerte-kar-sygdomme
Knogle- og ledsygdomme (osteoporose, slidgigt)
Visse former for kræft
Udover risikoen for sygdom koster lavgradig inflammation også energi. Den kan gøre dig træt og sløv, som om din krop konstant kører med en usynlig feber.🥱
Hormonelle forandringer påvirker også, hvordan vi oplever smerte. Efterhånden som inflammationen øges, bliver kroppen mere følsom, hvilket resulterer i mere smerte.
For dem, der er interesserede 🧐 i, hvordan Dr. Louise Newson forklarer, hvordan hormonelle forandringer omkring og efter menopaus kan påvirke inflammation i kroppen, er her en kort opsummering...
Inflammation er kroppens måde at forsvare sig mod skader og infektioner. Det hjælper med at hele, men hvis inflammationen varer for længe, kan den begynde at skade kroppen.
Når niveauet af hormoner som østrogen, progesteron og testosteron falder, øges inflammationen ofte. Dette skyldes, at disse hormoner normalt hjælper immunsystemet med at opretholde balancen.
Hvis hormonerne falder for meget, kan kroppen ende i en tilstand af lav, kronisk inflammation. Dette kan føre til smerter, træthed og en større risiko for sygdomme som hjerte-kar-problemer, gigt (se billedet ovenfor), men også noget som migræne kan komme som følge heraf.
Behandling med hormoner som erstatter dem kroppen mister, kan hjælpe med at genoprette balancen og reducere inflammation på en sikker måde.
Den livsstil, du vælger, spiller også en stor rolle. En kost med bær, grøntsager, nødder og fed fisk, tilstrækkelig søvn, stresshåndtering og mindre forarbejdet mad kan hjælpe kroppen med at holde inflammationsniveauet nede.
Det er let at forstå, at problemet med øget inflammation i kroppen ikke bør negligeres, men hvordan man vælger at bekæmpe den, er en anden sag, og det er meget personligt.
Men hvad kan man gøre? Ifølge Dr. Louise Newson, en sand guru på området, kan hormonelle forandringer afbalanceres på flere måder. Medicin af forskellige typer kan være én ting, livsstil og dens forskellige komponenter en anden. Man kan se på hormonbehandling med kroppens egne hormoner (HRT), som reducerer inflammation og hjælper med at genoprette balancen i immunsystemet, eller antiinflammatorisk medicin for at kontrollere konsekvenserne.
Uanset om du vælger at erstatte det tabte østradiol, eller en anden type medicin, skal du overveje de langsigtede konsekvenser af dit valg (virkninger og bivirkninger).
Hvis man ser på livsstil som en måde at begrænse problemet på, er der flere komponenter at undersøge. En kost med masser af friske råvarer, god søvn, daglig motion og stresshåndtering kan gøre underværker. For nogle er dette vejen frem med hensyn til at kontrollere inflammationsniveauet.
En interessant bemærkning i forhold til teorien omkring østradiol er, at tilskud ikke kun reducerer risikoen for inflammation, men også helt kan eliminere problemet. En interessant observation er, at kvinder, der vælger hormonbehandling, viser reducerede inflammatoriske tilstande, hvilket også synes at bidrage til lavere dødelighed samlet set. En observation, der kan være værd at tage i betragtning, når du diskuterer behandlingsmuligheder med din læge.😉
Afslutningsvis er inflammation kroppens måde at beskytte sig selv på, men når hormonerne er ude af kontrol, skal du give din krop nye værktøjer til at balancere det med. Diskuter med din læge, hvilke muligheder der er de rigtige for dig - hormonbehandling, diæt eller andre metoder, og giv din krop chancen for at have det godt, resten af dit liv.
Så der er meget, du kan gøre for at kontrollere inflammation i din krop. Det eneste spørgsmål er: Hvad gør du for aktivt at reducere inflammation i din krop? ⁉️🤔
Relevant hormon:
Østradiol er kroppens beskyttelse mod inflammation. Det hjælper immunsystemet med at fungere på en afbalanceret måde og undertrykker skadelig inflammation. Det beskytter blodkar og hjertet ved at reducere risikoen for åreforkalkning og forhøjet blodtryk.
Progesteron bidrager til balance og ro i kroppen og arbejder sammen med østradiol og testosteron for at holde immunsystemet stabilt. Det beroliger overaktive inflammatoriske reaktioner og beskytter kroppens væv, samtidig med at det bidrager til bedre søvn og restitution.
Testosteron Selvom kvinder har mindre testosteron end mænd, spiller hormonet en vigtig rolle. Det modvirker inflammation, styrker immunsystemet og bidrager til hjertesundhed. Lave niveauer er forbundet med en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og træthed.
Når jeg prøver at se på, hvordan sygdomme udvikler sig, bliver det svært. Jeg kan ikke finde noget generelt om, hvordan disse sygdomsmønstre ser ud til at udvikle sig i fremtiden. Jeg synes, spørgsmålet er lidt for komplekst 😊, men generelt kan man sige følgende…
Efter menopaus falder niveauet af østradiol, progesteron og testosteron. Dette får immunforsvaret til at ændre sig, fra at undertrykke inflammation til at fremme den i stedet. Resultatet er lavgradig, kronisk inflammation, der accelererer aldring og øger risikoen for flere sygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme, osteoporose, type 2-diabetes, demens, autoimmune sygdomme og kræft.
Men fordi kvinder lever længere i dag, tilbringer vi flere år i denne fase med lave hormonniveauer og øget inflammation. Derfor er det vigtigt at modvirke dette med både hormonbehandling og livsstilsændringer, der styrker kroppens balance, og derved reducerer risikoen for sygdom.
Andre risikofaktorer:
Aldring. Jo ældre vi bliver, desto mere øges kroppens naturlige inflammation. Når hormonerne falder omkring menopaus, får den ekstra fart, nogle gange kaldet "inflammation". Kroppen føles lidt mere træg, men det kan bremses med gode vaner og den rette støtte.
Øget abdominal fedme omkring perimenopause og menopause har en tendens til at flytte fedt rundt i maven, og der trives det lidt for godt. Abdominalt fedt udsender inflammatoriske stoffer, der kan forstyrre stofskiftet og øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Men med motion og en smart kost kan man vende tendensen.
Metabolisk syndrom og insulinresistens ændrer sig efter menopaus, og kroppen bliver ofte mindre i stand til at håndtere sukker og fedt. Det betyder, at inflammation og sygdomsrisici sniger sig ind, men også her hjælper motion, søvn og balance i hverdagen mere, end man tror.
Mangel på søvn og søvnforstyrrelser er almindelige under og efter menopaus, og kan forværre inflammation, hvilket gør kroppen mere modtagelig for sygdomme. Det er derfor ekstra vigtigt at prioritere god søvn.
Livsstilsfaktorer som stress, junkfood, stillesiddende livsstil og rygning er som at hælde benzin på bålet for inflammation. Mad med farver, glæden ved bevægelse, restitution og latter hjælper derimod kroppen med at slukke ilden.
Psykosocial stress og langvarig angst kan yderligere forværre inflammation ved at påvirke kroppens hormonbalance og immunsystem.
Autoimmune og reumatiske sygdomme som gigt og andre inflammatoriske tilstande kan føles mere besværlige, når hormonerne falder. At få den rette behandling og støtte kan gøre en stor forskel.
Kroniske infektioner forårsager problemer, hvis kroppen konstant bekæmper infektioner eller lav inflammation. Den bliver træt og stresset, og inflammationen tager fat. At støtte immunsystemet, giver det en tiltrængt pause.
Visse genetiske faktorer er et problem for nogle af os, da vi simpelthen er mere genetisk vanskelige, når det kommer til inflammation. Men gode vaner kan stadig påvirke genekspressionen, så også her har du mere magt, end du tror.
Sidelink: Øget risiko for sygdomme over tid