Hjerte og blodkar

Så kommer vi til en af ​​de mest alvorlige sygdomme, der kan opstå, hvor hormonmangel spiller en rolle, nemlig hjerte-kar-sygdomme. Den hyppigste dødsårsag for kvinder i Sverige er hjerte-kar-sygdomme. I 2024 tegnede den sig for 29% af dødsfaldene (det har desværre ikke været muligt at finde den samme statistik for danmark, men trenden er den samme).
Risikoen for at få et hjerteanfald stiger, efter at en kvinde fylder 50. Kvinder med hyppige hedeture er også mere tilbøjelige til at lide af hjerteanfald.Olika faktorer bidrar till hjärt- och kärl sjukdom, det kan vara:

• Forhøjet blodtryk

• Betændelse i karrene

• Cellerne i blodkarrene producerer mindre nitrogenoxid

• Kolesterol stiger (eller LDL op og HDL ned, beskrevet længere nede i teksten)

• Stress

• Kvinders symptomer er ofte anderledes end dem, vi kender fra mænd, og vi reagerer derfor ikke så hurtigt på kritiske situationer, de er også lettere for sundhedspersonale at misfortolke

Når østrogenniveauet falder, stiger blodtrykket. Østrogen holder blodkarrene fleksible, elastiske og afslappede ved at stimulere endotelcellerne til at producere nitrogenoxid (NO), et stof, der blandt andet udvider blodkarrene og sænker trykket. Testosteron bidrager også beskyttende, da det forbedrer vaskulær funktion og muskelstyrke, hvilket reducerer arbejdsbyrden på hjertet.

Som vi tidligere diskuterede i afsnittet om inflammation, forårsager østrogenmangel også kronisk inflammation, der bidrager til hærdning af arterierne (aterosklerose), hvilket dramatisk øger risikoen for hjerteanfald efter menopaus.

Derfor er tidlig hormonbehandling (inden for 10 år efter overgangsalderen, jo før jo bedre) afgørende for at opretholde disse beskyttende virkninger. Erstatning af de hormoner, der forsvinder, når den endogene produktion falder, opretholder karrenes elasticitet, mens senere opstart øger risikoen, hvis der allerede er opstået vaskulær skade.

De moderne anbefalinger for tidlig hormonbehandling (inden for 10 år efter menopaus) for at maksimere de gavnlige virkninger på hjertet og blodkarrene (inklusive hjernen) kaldes ofte "timinghypotesen" eller "mulighedsvinduet". Hormonbehandling, der påbegyndes inden for 10 år efter overgangsalderen, reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdomme med 30-50%.

Hormonbehandling, der påbegyndes før 60-årsalderen eller inden for dette vindue, reducerer risikoen for koronar hjertesygdom (CHD), øget åreforkalkning (progression af åreforkalkning) og kardiovaskulær dødelighed, med en bonus for kognitiv sundhed.

Hvis du ønsker at starte hormonbehandling senere i livet, anbefales det, at du bliver testet og får det bekræftet, at du ikke har hjerte- og karsygdomme, da risikoen kan øges, hvis sygdommen allerede er opstået.

🤔 Mange tænker måske: "Jeg kan bare tage kolesterolsænkende medicin (statiner), og det vil ordne det"... Desværre er det ikke så enkelt. Statiner reducerer risikoen for nye hjerteproblemer hos dem, der allerede er syge, men hjælper sjældent med at forhindre det første hjerteanfald hos raske kvinder.

En skræmmende kendsgerning er også, at den forskning, der er udført på hjerte og blodkar, er udført på mænd. De er oftere ramt af "store karsygdomme", mens kvinder oftere er ramt af "små karsygdomme". Det er altså mændenes sygdom, som statiner blev udviklet til, de sænker det dårlige kolesterol (LDL). Problemet her er, at for at hjælpe kvinder med deres typiske problemer, bør vi i stedet fokusere på at hæve det gode kolesterol (HDL). For der findes endnu ingen pille, og det er grunden til, at statiner faktisk virker ret dårligt for kvinder.😯
Østrogenbehandling, især tilskud med bioidentisk østrogen, synes at være det eneste, der sænker forhøjet kolesterol for en kvinde på den rigtige måde.

Stress og psykosociale faktorer er en anden faktor, der kan påvirke hjerte-kar-sundheden, mere hos kvinder end hos mænd. Men mere om stress senere…

Endelig er det vigtigt at minde alle om, at hjerte-kar-sygdomme hos kvinder ofte viser sig med andre symptomer end hos mænd, og derfor lettere underdiagnosticeres eller misfortolkes af både kvinder og læger. Dette bidrager til forskelle i behandlingen og virkningerne af den behandling, kvinder modtager.

Relevent hormon:

Østrogen (vaskulær elasticitet), testosteron (vaskulær funktion, muskelmasse) og lad os ikke glemme progesteron (blodtrykskontrol).

Sygdomsstatus

Sygdommen er fortsat den hyppigste dødsårsag for kvinder i Sverige. Sygdommen udvikler sig ofte senere hos kvinder end hos mænd, men med en dårligere prognose efter sygdommens debut. I de seneste årtier er risiko/dødelighed steget, især hos yngre mennesker (35-44 år) på grund af rygning, diabetes, forhøjet blodtryk og depression (øger risikoen med 50%).

Efter overgangsalderen øges risikoen for kolesterolændringer, forhøjet blodtryk, rygning, stress, menopausale symptomer og graviditetskomplikationer. Den triste kendsgerning er, at prognosen er dårligere for kvinder med ofte forsinket diagnose og flere tabte leveår efter et hjerteanfald som følge heraf.

(Beklager igen er det data fra Sverige men det viker være rimeligt transfererbar til Denmark)

Andre risikofaktorer:

• Højt blodtryk, som bliver mere almindeligt efter menopaus og øger risikoen for koronar hjertesygdom betydeligt.

• Ændringer i kolesterolniveauer, såsom faldende HDL (det "gode" kolesterol) og stigende LDL (det "dårlige") og triglycerider, hvilket fører til åreforkalkning.

• Overvægt/abdominal fedme og metabolisk syndrom (en kombination af fedme/talje, højt blodtryk, blodsukker, fedtstofskifte), som øger belastningen på hjertet efter menopaus.

• Rygning fremhæves som særligt skadeligt for kvinder, med den effekt, at menopaus fremskyndes og dermed østrogenbeskyttelsen mistes tidligere.

• Stigende alder og arvelighed er ukontrollerbare faktorer, der øger risikoen.

• Stress, herunder familierelateret, påvirker kvinders hjerter mere via stresshormoner.

• Alvorlige perimenopausale/menopausale symptomer såsom langvarige hedeture er forbundet med øget koronararteriesygdom og en højere risiko for hjerteanfald eller slagtilfælde.

• Tidligere graviditetskomplikationer såsom præeklampsi eller svangerskabsdiabetes øger også risikoen på lang sigt.

• Diabetes eller nedsat blodsukkertolerance, som rammer kvinder mere alvorligt på lang sigt med større kardiovaskulære konsekvenser.

• Fysisk inaktivitet, som forværrer vaskulær sundhed og øger hormonelle effekter.

• Tidlig menopause (før 45 år) eller fjernelse af æggestokke uden hormonbehandling, som forkorter den periode i livet, hvor man er beskyttet af sit eget østrogen.

  Forebyggende foranstaltninger som motion og en hjertesund kost kan modvirke mange af risikofaktorerne. Hormonbehandling kan have en forebyggende effekt, men det er måske forstået 😊.

  
  Sidelink: Øget risiko for sygdomme over tid