Osteopeni og Osteoporose
Det er vigtigt at have stærke knogler, men hvad betyder stærke knogler? Når man er langt over 30 og begynder at nærme sig 40, begynder kvaliteten af vores knogler naturligt langsomt at falde. Desværre accelererer denne nedbrydning hurtigt, når man har passeret menopaus. Det faktum, at knoglekvaliteten gradvist falder efter 35-40 årsalderen, gælder for alle mennesker, også mænd. Når kvaliteten er blevet for dårlig, får man diagnosen knogleskørhed.
BEMÆRK! Dette bør ikke forveksles med osteomalaci, en mangelsygdom, der forårsager svage knogler hos børn og børn i vækst. Et voksende individ har brug for calcium til at opbygge stærke knogler og D-vitamin til at understøtte optagelsen af calcium. Undskyld sidesporet 😊
Vi taler ofte om knogletæthed, dvs. hvor fast de er. Vi ønsker ikke, at de skal ligne schweizerost. Tætheden måles af læger med en såkaldt DXA-scanner, som giver information om, hvor meget calcium og andre mineraler der er i knoglerne.
Det er tærskelværdierne, der afgør, om man først får osteopeni, det indledende stadie af osteoporose, og derefter sygdommen osteoporose. Der findes ingen præcise definitioner, der er lette at forklare. For at have osteopeni skal dine knogler måle en såkaldt T-score på -1,0 på en DXA-måling. Hvis du har en T-score på -2,5, er du den uheldige vinder 😣 af osteoporose.
For at forstå, hvad dette betyder, er det lettere at oversætte det til % knoglemasse. T-score -1,0 svarer til et fald i knoglemasse på 10-15%, og T-score -2,5 et fald på 25-30% i forhold til den maksimale knoglemasse hos en 30-årig.
Men der er en anden faktor, der ikke måles, men som jeg tolker som værende endnu vigtigere end densitet, nemlig knoglens fleksibilitet. Udover "facaden" af mineraler består knoglen også af tykke fiber-"linealer", der indeholder en masse kollagen. Jeg tror, at grunden til, at vi ikke måler, hvor fleksible knoglerne er, mest er, at vi ikke har fundet en god måde at gøre det på endnu. At måle, hvor meget knoglen bøjer (flekser), før den brækker, er det, vi skulle måle. Men at gå rundt og brække folks knogler ville nok ikke være så populært 🙃. De fleksible linealer danner en slags bevægelig ramme inde i knoglen, på denne ramme hænger den tætte facade som et tæppe.
Dr. Louise Newson understreger, at østrogen er afgørende for at opretholde kollagenproduktionen i knogler og hud, selv under perimenopausen. Reduceret østrogen kan føre til et kollagentab på op til 30 % i de første fem år efter overgangsalderen. Dette forringer både fleksibilitet og elasticitet. HRT kan modvirke dette ved at øge hudtykkelsen og knoglekollagen med 7-15 % efter fem års brug, og hun anbefaler at starte tidligt for at bevare knoglernes 'indre position', fordi det er vanskeligere at genopbygge.
Som barn klatrede jeg på alt, hvad jeg kunne finde. Jeg faldt også et par gange, men intet er nogensinde brækket. Hvis jeg gjorde det samme i dag, som voksen, ville jeg have brækket både arme og ben! Børns skeletter er simpelthen mere fleksible. Og er der noget, jeg kan gøre for at bevare den smule fleksibilitet, jeg stadig har i mit skelet nu – Sign me up!
Hormonbehandling er det eneste, der rent faktisk hjælper på smidigheden. Vi kan træne, og vi kan tage medicin for at styrke tætheden. Men det gør ikke noget i forhold til smidigheden. Østrogen og progesteron er de eneste ting, der rent faktisk stimulerer os til at opretholde en god funktion til at vedligeholde og reparere knogler. For at forebygge knogleskørhed, har østrogen vist sig at være det eneste, der hjælper. Der findes medicin, der hjælper os med at mineralisere skelettet (øge tætheden). Det genopbygger "facaden", men desværre resulterer det ofte stadig i knoglebrud, fordi "linealerne" er kiksede. Efter 30 (år) producerer vi faktisk ikke nye knogler, hvilket betyder, at kosttilskud med calcium og D-vitamin er af meget ringe nytte. Hvis man vil bevare i det mindste noget af funktionen, er man nødt til at tilføje østrogen, så man under alle omstændigheder fortsat vedligeholder og proaktivt renoverer knoglerne.
Dr. Avrum Bluming går så langt som til at eksplicit sige, at calcium- og D-vitamintilskud alene, stort set er ubrugelige til knogleregenerering uden østrogentilskud. Han argumenterer for, at østrogen er nødvendigt for at aktivere kroppens knogleregenereringsproces, mens calcium og D-vitamin (se D-vitamin) stadig kan være nyttige til andre processer i kroppen, men til knoglereparation eller -styrkelse, meeh 🥴 ubrugelige.
Dette synspunkt understreger, at man ikke kan stole på D-vitamin og calcium alene som en forebyggende foranstaltning hos kvinder efter overgangsalderen. Kvinder, der får østrogen, reducerer deres risiko for knoglebrud med 35-50%.
Men vi bør ikke glemme, at knogleskørhed også handler om mere end blot brækkede knogler. For eksempel forsvinder knoglen omkring næseryggen også, kæben og hagen synker ind. Dette kan igen give problemer, ikke kun med tænder, men også med næsen og vejrtrækningen. Et andet eksempel er, når ryghvirvlerne i din rygsøjle begynder at afkalke, så kan man ofte se det ved, at den øvre del af rygsøjlen falder fremad, og man får en slags pukkel. På svensk kaldes det Kyphos, på engelsk har det fået det sjove navn Dowager’s hump. Desværre kan det være ret smertefuldt. Der er flere eksempler på, hvordan afkalkning af skelettet manifesterer sig, som du kan google, hvis du er interesseret.
Der er også et andet sidespor, man kan gå ind i forhold til knogletæthed, og det er alt, hvad man kan gøre for at reducere syren i kroppen. Som jeg tidligere skrev, så kan kroppen lide homeostase, og når kroppen bliver for sur, søger den mineraler for at genoprette pH-balancen, og det største lager af calcium, vi har i kroppen, som bruges til at neutralisere syren, er skelettet... Jeg tror, du forstår pointen, men som sagt er det et sidespor.
Kort sagt, for at undgå at brække dine knogler som ældre kvinde, bør du både have en god mængde calcium og andre mineraler tilbage i dine knogler, så de har en god tæthed OG har god fleksibilitet ved at hjælpe dine knogler med at bevare det vigtige kollagen ved at beskytte det med østrogen.
Relevant hormon: Østrogen, progesteron og testosteron bidrager alle til at beskytte og vedligeholde knoglesundhed.
Sygdommen er stigende blandt kvinder, fra 2-5% i 50-årsalderen til næsten 50% i 80-årsalderen, på grund af en aldrende befolkning og menopaus.
Andre risikofaktorer:
Alder, over 80
Arvelig prædisposition
Lav kropsvægt, BMI under 10
Tidligere frakturer, især lavenergifrakturer og hofte- eller ryghvirvelfrakturer
Rygning
Højt alkoholindtag
Lav fysisk aktivitet
Visse lægemidler såsom kortison, aromatasehæmmere og GnRH-analoger
Sygdomme såsom leddegigt, hypertyreose, primær hyperparatyreose, kronisk nyresvigt, anorexia nervosa og andre, der påvirker knoglesundheden
Ernæringsmangel, calcium og D-vitamin
Tidlig overgangsalder, før 45 år
Langvarig immobilitet
Bemærk, at osteoporose er en af de få sygdomme, hvor østradiol allerede er en anbefalet behandlingsmulighed, men det er sjældent førstevalget. Hvis du er i en situation, hvor du overvejer behandling, så spørg om alle mulighederne.
Sidelink: Øget risiko for sygdomme over tid