Kemiske budbringere i vores indre system
Jeg skrev tidligere om hormonerne, der spiller en stor rolle, og selvfølgelig er østrogen, progesteron og testosteron de tre, der spiller en stor rolle i forhold til perimenopause/ menopause. Simpelthen fordi de pludselig falder drastisk i mængde. Men der er andre kemiske budbringere i vores system. Nu vil vi se på det, jeg kan lide at beskrive som vores interne "IT-system". Der er mange flere stoffer, der hjælper med at sende signaler end de tre, jeg har skrevet om indtil videre.
Stofferne, der sender signaler, kaldes enten hormoner og signalstoffer, signalstoffer og hormoner… måske er det ikke så vigtigt, hvad de hedder. Det vigtige er, at man ved, at de overfører signaler i vores nervesystem. Men de fungerer lidt forskelligt. Hormoner har en mere langvarig effekt og kan transporteres rundt via blodet til modtagere ude i kroppen, modtageren kan ofte befinde sig langt fra ”produktionen”. Signalstofferne virker direkte, har kortvarig effekt og lille rækkevidde. De arbejder lokalt med kommunikation direkte mellem nerveceller.
Vi har reelt omkring 50 hormoner og 100 signalstoffer i kroppen, alle arbejder med deres unikke funktioner som kemiske budbringere.
Man kan undre sig over, hvorfor jeg vælger at dykke ned i dette biokemiske rod. Årsagen er, at jeg synes det er interessant at forsøge at forstå, hvordan IT‑systemet styrer vores følelser, stress, motivation, sociale adfærd og velbefindende. Velbefindende er nøglen her - i perimenopausen/menopausen kan man mildest talt føle sig skidt tilpas. Velbefindende føles næsten som en utopi, og spørgsmålet, der driver mig, er: Hvordan kan vi pludselig være så langt fra optimalt velbefindende? Det var dét, der helt naturligt førte mig ned i dette “ormebo”.
På sociale medier findes der en hel del om, hvor vigtigt det er med hormonel balance – ofte forsøger de at forenkle noget komplekst til ”clickbait”. Man kan mene, hvad man vil om sociale medier, men der er alligevel noget om snakken. Man kan se kroppen som en “fabrik”, og i optimale tilfælde producerer vi alle de hormoner og signalstoffer, vi har brug for, i de rette mængder, og i de rigtige indbyrdes forhold.
Men præcis som i en almindelig fabrik kan der gå noget galt indimellem. Ledelsen kan for eksempel vælge at prioritere en bestemt produktion, eller der kan af ledelsesmæssige eller politiske grunde helt blive stoppet for produktionen af et bestemt produkt.
Det samme sker i kroppen - den får flaskehalse i produktionen, rammes af mangel på visse stoffer, og ledelsen stopper nogle gange produktionen helt. Det er netop dét, der sker med østrogen og progesteron, når æggene er opbrugt. Når vi ikke længere kan reproducere os, har vi heller ikke brug for disse hormoner.
Kroppens interne politik styrer meget af aktiviteterne i ”fabrikken”:
Øjeblikkelig sikkerhed prioriteres over velbefindende
Energi ses som en knap ressource, der skal budgetteres med, så vi producerer efter behov
Osv., osv.
Under optimale forhold arbejder østrogen, progesteron og testosteron sammen på et godt niveau, og i de rette proportioner. Hvad der er optimale niveauer og rigtige proportioner, er individuelt og varierer fra kvinde til kvinde. Det er også netop dét, som de moderne retningslinjer for hormonbehandling understreger, at der ikke findes nogen fast anbefalet dosis. Den rigtige dosis for en kvinde er den der får hendes symptomer til at forsvinde, men vi vender tilbage til emnet om dosering senere.
Her er et eksempel på en ret typisk hormonpyramide, man kan se på ”nettet”, de findes i mange varianter. Hvad der inkluderes, afhænger ofte af, hvad man i den givne sammenhæng ønsker at prioritere (eller sælge).
Tilbage til de sociale medier, der har du måske set forskellige ”hormonpyramider” blinke forbi på Instagram og Facebook. De består ofte af flere hormoner end de tre, jeg har skrevet om, og forsøger at vise vigtigheden af det ene eller det andet, gerne koblet til hvad der markedsføres eller sælges i det specifikke opslag.
Men intet er så enkelt som en pyramide. Stofferne eksisterer også i en slags hierarki, hvor enklere typer indgår som grundlag for produktionen af mere komplekse. De kan godt vises som pyramider, som du måske har set på nettet, så helt forkert er det ikke 😉.
I pyramiderne fremstilles kortisol ofte som en tyv. En tyv, der ”spiser” progesteron og derfor kan skabe en del problemer. Det er også grunden til, at man ofte får at vide, at det er vigtigt at stresse mindre.
For at prøve at rydde op i begreberne kigger jeg nærmere på den del af ”fabrikken”, der producerer kortisol (østrogen, progesteron og testosteron). Det er et forsøg på at forklare, hvordan de hænger sammen og arbejder i fællesskab.
Kortisol - Stress og bevågenhed
Et eksempel fra vores biokemiske “fabrik”
Hvis vi dykker ned i ”fabrikken” og kigger på produktionen af kortisol som et eksempel. Kortisol, et vigtigt hormon, som man kan undre sig over, hvorfor vi har brug for. I dag forbinder vi ofte kortisol med stress og noget negativt. Men set ud fra et fysiologisk synspunkt, er vi stadig primitive og programmeret til kamp og flugt. Kortisol er vores stresshormon, og når vi møder noget farligt eller bliver skræmt, hjælper det os med at mobilisere for at klare den truende situation.
Det kan være akut frygt eller en anden form for stress.
Produktion af kortisol er derfor en prioriteret aktivitet, fordi det handler om vores overlevelse på kort sigt. Vi skal være vågne, opmærksomme, hurtige til at tænke og reagere, hvis der kommer en sabeltiger i nærheden 🐯. Det er det, vi er bygget til, selv om der sjældent er sabeltigere i nærheden i dag.
At producere østrogen, progesteron og testosteron handler mere om overlevelse på lang sigt. Så når vi stresser, nedprioriteres reproduktion og andre gode ting ned, hvilket vi bør kunne bruge tid på når sabeltigeren er væk og faren er overstået. Problemet er bare, at vi i vores moderne verden har mange andre ting end sabeltigere, som får os til at reagere på samme måde – altså med stress.
Hvis du har gjort det mindste forsøg på at finde information om perimenopausen/menopausen, har du sikkert set det mantra, at for at opnå hormonel balance, er det vigtigt at stresse mindre.
Den sabeltandede tiger-kvinde!
Jo, jo! Logisk set er det helt rigtigt, men praktisk er det noget helt andet. Prøv at bede en kvinde i perimenopause/menopause om at stresse mindre
– Ha!
Hvis du kommer med sådan en dum idé, er det nok bedst, du øver dig i kamp og flugt, for nu skal du se en ”tiger”.
Et så idiotisk forslag, at jeg kan næsten mærke hvordan sabeltænderne vokser. Det er ikke ”bare” at stresse mindre. Alle, der har prøvet det, ved hvor svært det er, og nu hvor jeg har introduceret biokemi, skal du se, at det faktisk handler om et mønster. Et mønster, som det ofte kræver hjælp at bryde.
Nu kommer der et ret forvirrende billede, der handler om biokemi og hvordan produktionen flyder gennem ”fabrikken”. Den indeholder en hel del forskellige stoffer - jeg beklager, men de er med for at vise kompleksiteten. Billedet giver et fint indblik i, hvordan ”fabrikken” fungerer.
Du kan se, at det starter med kolesterol (lastbilen). Progesteron finder du i den beige Progestagen boks, og kortisol er i det lyserøde område. Længere nede i det blågrå område finder du testosteron, og ude i det grønne område er de 3 østrogener.
Den biokemiske “fabrik”
For at prøve at forstå dette, tænker jeg på det, som jeg tidligere har nævnt, som en ”fabrik”. ”Fabrikken” får råmaterialer i form af kolesterol. Kolesterol er et produkt i sig selv og den mindste komponent i denne produktionskæde. (Kolesterol producerer vi efter behov, så det er IKKE nødvendigt at indtage det via kosten. I denne sammenhæng er egenproduktion faktisk bedre end import, da store lagre skaber problemer i ”fabrikken”. Men det er en anden historie.)
Når kolesterol kommer ind i ”fabrikken”, forædles det, og råvaren bliver til nye produkter. Disse produkter kan enten gå ud i kroppen og bruges af cellerne, ELLER fortsætte (som tit er tilfældet) i produktionskæden som råmateriale til at producere endnu flere produkter.
Ligesom i almindelige fabrikker kan en råvare også her bruges til at fremstille flere forskellige produkter. Som sagt prioriterer kroppen produktionen efter strenge regler. Hvis du kigger på billedet, kan du se to forskellige produktionslinjer. I kroppens ”fabrik” er den lyserøde produktionslinje prioriteret. Den leverer slutproduktet kortisol, som vi har brug for, når den sabeltandede tiger angriber.
Den grønne produktionslinje leverer velvære og reproduktion, altså overlevelse på lang sigt. Hvis vores krop befinder sig i et stresset tilstand, går den lyserøde pil altid forud for den grønne.
Sikkerhed på kort sigt prioriteres altså over sikkerhed på lang sigt.
Det er først, når der kommer ro på, at ”fabrikken” har lov til at begynde at producere sine eftertragtede produkter testosteron og østrogen igen. Det er denne politik om prioritering, som får det til at gå galt, når vi stresser for meget eller er i kronisk stress. Den grønne linje får aldrig lov til at starte ordentligt, og der opstår mangel på varer på alle hylder i den gråblå og grønne sektion.
I denne ”fabrik” går produktionslinjen kun i én retning. Et produkt kan bruges som råvare til at producere et andet, men man kan aldrig nedbryde et produkt, så det kan bruges tidligere i produktionslinjen. Altså kan testosteron ALDRIG omdannes til progesteron, og østradiol kan ALDRIG blive til testosteron.
”Fabrikken” prioriterer hårdt, og hvis vi ikke producerer nok til at dække de prioriterede produktionslinjer, er der ikke produkter tilbage til kroppen at bruge. Når kroppen ikke får del i produkterne, opstår der mangel i kroppen, en mangel der ofte medfører symptomer.
Som du måske har regnet ud, er en almindelig årsag til mangel netop stress. ”Fabrikken” prioriterer produktionen af kortisol, og alt progesteron går til dette formål. Derfor får vi mangel på progesteron, og produktionen af testosteron og østrogen stopper derfor også. Det fungerer fint ved korte perioder med stress. Vi er lavet til, at tigeren angriber, og så går den videre, og alt bliver roligt igen. Men vi er ikke lavet til langvarig (kronisk) stress, og så begynder der for alvor at mangle produkter i den gråblå og grønne del. Pludselig opstår flaskehalse i produktionen, og der mangler progesteron, testosteron, østrogen eller alle tre. Symptomerne viser sig med det samme.
En anden årsag til mangel, med symptomer til følge, er kroppens ”politik” om, at når vores lager af æg er opbrugt, stoppes visse produktioner. Så behøver vi ikke længere bruge energi på den proces, og kroppen kan ombygge sig. Historisk set var det sikkert fint nok, da vi ikke forventedes at leve mere end 2-3 år efter menopausen. I dag er situationen dog anderledes, da vi stadig har 30 år eller mere tilbage at leve i. Men det har jeg allerede nævnt tidligere.
Hvis en kvinde oplever at mangelsymptomerne bliver uacceptable, på kort eller lang sigt, kommer hormonbehandling ind i billedet. Vi kan tilføre de manglende produkter for at hjælpe ”fabrikken” med at løse flaskehalse i produktionen. Eller hvis vi ikke længere producerer produkter, fordi vi har stoppet produktionen, kan vi skrue op. Vi kan levere produkter til "fabrikken" i form af hormontilskud. Hvis vi gør dette, undgår vi ofte de symptomer, vi får som følge af manglende produkter. Med behandling modtager vi progesteron, testosteron og østrogen i forskellige former. Den mest almindelige, i dag, er bioidentiske (naturlige) former for hormoner. De er normalt de nemmeste at bruge, fordi de kan indgå direkte i produktionen.
Syntetiske hormoner ligner råvarerne i produktionskæden, men de er aldrig 100% identiske. Hvis de ikke passer godt, kan leverancen blive kasseret (dvs. der opnås ingen effekt), eller den syntetiske levering kan gå ind i produktionen, men de fremstillede produkter bliver en smule defekte.
Kasserede leverancer eller defekte produkter kan mærkes som fortsatte symptomer, bivirkninger eller i værste fald som følgesygdomme.
For de interesserede, som vil kigge nærmere på molekylerne igen …
Her på række: Østrogen, Progesteron og Testosteron.
“Molekylerne ligner virkelig hinanden utroligt meget.”
Andre almindelige hormoner og signalstoffer
Vores interne ”kemifabrik” er faktisk meget større end mit lille billede. Med omkring 50 hormoner og 100 signalstoffer i produktionen, er det en stor operation!
Jeg fortsætter med at kigge på nogle flere stoffer, som er almindelige i hjernen. Det er godt at kende til dem, og nogle bliver også påvirket af ændringer i niveauerne af østrogen, progesteron og testosteron. Som vi netop har konstateret, er ”biokemi fabrikken” kompleks, og der findes mange afhængigheder i produktionslinjerne.
Serotonin - Humør og harmoni
Serotonin er et vigtigt signalstof i hjernen, som bidrager til, at vi føler os rolige, harmoniske og tilfredse – glade, helt enkelt. Udenfor hjernen fungerer serotonin også som et hormon, især i mave-tarmkanalen, hvor det hjælper med at regulere tarmbevægelserne.
Lave niveauer af serotonin kan føre til uro, nedtrykthed, angst og søvnproblemer, noget der er relativt almindeligt i perimenopause og menopause. Dette skyldes, at østrogenniveauerne begynder at falde i kroppen, og da østrogen er afgørende for både at stimulere produktionen af serotonin, og for at få serotonin til at virke længere og stærkere i hjernen, kan det have store effekter. Aktiviteten i serotoninsystemet mindskes, hvilket øger risikoen for psykisk mistrivsel og depression. Udover depression kan det vise sig som uro, nedtrykthed, angst og søvnproblemer.
Serotoninsignalerne kan stimuleres med fysisk aktivitet. Sollys, især om morgenen, øger serotoninfunktionen, og kosten kan også hjælpe, især ved milde symptomer (mere om kosten senere).
Østrogenbehandling kan være en mulighed for at forbedre serotoninsystemets funktion.
Dopamin - Motivation og belønning
Dopamin er et vigtigt signalstof i hjernen, som spiller en central rolle for motivation og hjernens belønningssystem. Niveauerne af dopamin påvirkes stærkt af østrogen, og et fald i østrogen under perimenopause og menopause fører ofte til lavere niveauer af dopamin, serotonin og noradrenalin. Dette kan bidrage til symptomer som nedtrykthed, nedsat motivation og forringede kognitive evner.
Udover sin funktion i centralnervesystemet, fungerer dopamin også som hormon i kroppen med en bred og kompleks indvirkning. Eksempelvis bidrager det til blodkarrenes funktion, nyrernes regulering af salt og vand, samt visse aspekter af stofskiftet og immunaktiviteten.
Flere livsstilsfaktorer kan stimulere dopaminproduktionen og frigivelsen, såsom regelmæssig fysisk aktivitet, eksponering for sollys og at lytte til musik. Modsat kan langvarig søvnmangel have en negativ effekt og sænke dopaminniveauet. Teknikker som meditation og mindfulness har vist sig at understøtte en sund dopaminregulering.
Det komplekse samspil mellem oxidativ stress, hormonelle forandringer og neurotransmittere som dopamin er en væsentlig årsag til, at kvinder ofte oplever humørsvingninger og kognitive forandringer i perimenopaus/menopaus.Endorfiner - ”feel good” og smertelindring
Endorfiner er en samling af neurotransmittere, der også klassificeres som hormoner, når de bevæger sig gennem kroppen. Endorfiner er vores "feel good"-hormoner, der giver os en følelse af velvære, og de modvirker også virkningerne af den adrenalin, vi producerer når vi er stressede. En anden ting, som endorfiner gør, er at virke smertestillende. Det er bevist, at når vi går ind i perimenopausen og derefter menopause, falder kvinders niveau af endorfiner i kroppen. Det er dog ret uklart, hvorfor dette sker. Der findes teorier, men jeg kan ikke finde nogen direkte beviser. Måske er det noget, som forskere vil finde frem til i fremtiden..🤞Når vi mister endorfiner, bliver vi mindre modstandsdygtige over for stress. Vores humør og energiniveau forringes også, og vi oplever også mere smerte.Heldigvis er der noget, vi kan gøre for at frigive endorfiner, og det er at motionere. Fysisk aktivitet, især konditionstræning, er stærkt forbundet med øget frigivelse af endorfiner. Seksuel aktivitet er også forbundet med frigivelse af endorfiner. Andre ting du kan gøre er meditation og mindfulness, som aktiverer smertereguleringssystemet, og dermed endorfiner. Latter og musik er også positive i denne sammenhæng. Socialisering stimulerer oxytocin og dermed indirekte endorfiner. Så der er meget, du kan gøre for at forbedre situationen. 😊Oxytocin - Tryghed, samhørighed og nærhed
Oxytocin er primært et hormon, men det fungerer også som et signalstof i hjernen.Faldet i oxytocin kan bidrage til humørsvingninger og depression, da oxytocin kan fungere som en naturlig humørmodulator. Det lyder måske mærkeligt, men et fald i oxytocin påvirker også vores sexlyst og kan føre til nedsat seksuel funktion, herunder vaginal tørhed og vanskeligheder med at opnå orgasme. Dette skyldes, at oxytocin spiller en rolle i seksuel ophidselse og vaginal blodforsyning.Normalt stimulerer østrogen og progesteron frigivelsen af oxytocin i hjernen. Når østrogen- og progesteronniveauerne falder, bliver det sværere for os at producere oxytocin. Dette kan bidrage til øget stress, dårligere humør, mindre interesse i sociale relationer og generelt nedsat velvære.Husk at oxytocin nogle gange omtales som vores "kærlighedshormon", og noget så simpelt som et kram, hjælper os med at frigive mere af det. Så positiv fysisk berøring, intimitet og seksuel aktivitet (selvom lavt oxytocin kan skabe en "Catch 22" her) kan hjælpe. Også her, kan meditation, mindfulness og aktiviteter, der fremmer ro, hjælpe, da de kan fremme frigivelsen af oxytocin.Adrenalin – Kamp og flugt
Noradrenalin – Blodtryk og fokus
Adrenalin er et hormon, noradrenalin fungerer både som et hormon og en neurotransmitter. Når vi er stressede, frigives der for eksempel adrenalin.Mangel på adrenalin kan gøre det svært for kroppen at reagere hurtigt på stress, hvilket kan føre til træthed og en svag stressrespons. For meget adrenalin kan forårsage hjertebanken, forhøjet blodtryk, angst og rastløshed. Mangel på noradrenalin kan bidrage til lavt blodtryk, træthed og koncentrationsbesvær, mens et overskud kan forårsage øget årvågenhed, angst, forhøjet blodtryk og overstimulering. Når vi går ind i perimenopausen og menopausen, stiger vores adrenalin normalt, mens vores noradrenalin falder (eller svinger). Vi forbinder dette med vores østrogen- og progesteronniveauer, som svinger under perimenopausen og falder kraftigt omkring menopause.Østrogen og progesteron påvirker både produktionen og effekten af adrenalin og noradrenalin i kroppen, især nervesystemet og blodkarrene.Når man tænker over dette, er det let at se, hvorfor vi får symptomer som hjertebanken, svedtendens, angst og humørsvingninger, i en god spredning. For at kontrollere niveauet er det godt at reducere stress, selvom det kan være svært. Det er også godt at have regelmæssig fysisk aktivitet. God søvn og kost spiller også en rolle.Melatonin - For en god søvn
Melatonin er et andet vigtigt hormon. Det kaldes ofte "søvn- eller nathormonet", fordi det er vigtigt for at regulere kroppens døgnrytme og søvnmønstre. Melatonin udskilles i større mængder, når det er mørkt, hvilket er med til at gøre os søvnige, og falder når det bliver lyst.
Mangel på melatonin kan gøre det svært at sove, forstyrre din døgnrytme og gøre dig træt. Dårlig balance i melatonin-produktionen kan også påvirke andre hormoner og få dig til at føle dig generelt småsløj.
Melatoninproduktionen falder generelt med alderen, men faldet accelererer i perimenopausen. En årsag til det hurtige fald kan være faldet i progesteron, som menes at stimulere melatoninproduktionen.
I perimenopausen sker der også noget med den normale døgnrytme, hvor melatonin burde toppe om natten, men toppen forskydes i stedet til morgentimerne, hvilket betyder, at du ikke længere sover, som du plejede.
Graf, der viser hormoner gennem hele livet, østrogen, progesteron, testosteron og melatonin med fokus på perimenopause
For at forbedre melatoninniveauet og søvnkvaliteten anbefales det at undgå stærkt lys og især blåt lys fra skærme om aftenen, da det hæmmer melatoninproduktionen. Det er godt at opretholde en regelmæssig døgnrytme og god søvnhygiejne. Det er også godt at være fysisk aktiv og forsøge at reducere stress.
GABA – Bremsen der forhindrer overstimulering
GABA, eller gamma-aminosmørsyre, som det egentlig kaldes, er et vigtigt hæmmende signalstof i hjernen. I modsætning til mange andre signalstoffer og hormoner, der har tendens til at øge nerveaktiviteten, fungerer GABA som en bremse, der dæmper og balancerer hjerneaktiviteten.
Når hjernen er overstimuleret, hjælper GABA med at reducere nervecellernes aktivitet og genoprette homeostase, dvs. et jævnt og afbalanceret kemisk miljø i hjernen..Under perimenopausen og menopausen, når niveauet af østrogen og progesteron falder i hjernen, påvirkes GABA-systemet på flere vigtige måder:
Niveauet af GABA i hjernen falder
Når progesteron falder, mister vi også allopregnanolon (ALLO, et nedbrydningsprodukt af progesteron). ALLO virker som en potent forstærker af den effekt, GABA har på sine receptorer (GABA_A-receptorer).
De receptorer, der normalt reagerer på ALLO, bliver også mindre følsomme eller fungerer simpelthen dårligere, hvilket fører til en reduceret hæmmende effekt i nervesystemet.
Hvor et velfungerende GABA-system bidrager til ro, god søvn og god stresshåndtering, bliver effekten af det tredobbelte forstyrrede GABA-system helt anderledes problematisk, og forårsager øget bekymring, angst, søvnproblemer og nedsat stresstolerance.
Hvis du vil forsøge at korrigere balancen, kan regelmæssig motion stimulere hjernens signalstoffer, herunder GABA. Meditation og mindfulness hjælper med at balancere nervesystemet, hvilket understøtter GABA-funktionen.
Hvis du husker fra afsnittet Tre hormoner i hovedrollen, og på billedet ovenfor ved Melatonin, falder progesteron faktisk som en af de første ting, når du går ind i perimenopausen. Måske ligger en del af forklaringen på hvorfor du føler dig så kvalm i begyndelsen af perimenopausen, i GABA og ALLO... 🤔
Leptin och Ghrelin – Kontrollerer sult og mæthed
Leptin og ghrelin er yderligere to hormoner, som måske ikke helt passer ind i konteksten, men som er lidt af et buzz-word i øjeblikket (når der tales om forskellige præparater til vægttab), så de er også medtaget. 😊
Leptin og ghrelin hjælper os med at mærke, hvornår vi er henholdsvis mætte og sultne.
Leptin produceres af kroppens fedtceller og fortæller hjernen, at vi er mætte. Når leptinniveauet er lavt, føler vi os ikke mætte. Under perimenopausen/menopausen kan leptinniveauet falde, men forskerne synes ikke at have fundet ud af hvorfor endnu. En teori er, at det skyldes, at hormoner som FSH (follikelstimulerende hormon) og østrogen også falder.
Ghrelin produceres primært i maven og får os til at føle sult. Niveauet er højest, når maven er tom, og falder, efter vi har spist. I perimenopausen kan et lavt eller svingende østrogenniveau, sammen med lavt testosteron og dårlig søvn, få ghrelin til at stige, hvilket får os til at føle os mere sultne, end vi plejede. Efter menopausen plejer ghrelinniveauet stabilisere sig til et normalt niveau igen.
🍴Leptin gør os mætte, ghrelin gør os sultne. Under perimenopausen/menopaus ændrer disse hormoner sig, hvilket kan påvirke appetitten og vægten.
Hvordan kan du selv balancere disse hormoner og signalstoffer?
Det komplekse samspil imellem hormoner og signalstoffer i hjernen forklarer, hvorfor mange kvinder oplever følelsesmæssige reaktioner og psykisk stress i forbindelse med perimenopause/menopaus.
Når du læser om hvert af stofferne, begynder du at se, at der er en rød tråd. For at fremme balance og harmoni i nervesystemets hormoner og signalstoffer under perimenopausen og menopaus er nøglen, at reducere stress og stimulere kroppens egen produktion og regulering af hormoner og signalstoffer. Det er tydeligvis lettere sagt end gjort. 😏
Nu ved vi, at kroppen kan lide det som lægerne kalder homeostase, dvs. indre balance eller ligevægt. Alt med måde, helt enkelt, så det kunne jo være en idé at afprøve nogle ting. 💪 Selv om det føles svært eller endda håbløst i starten.
Hvis du vender perspektivet om og ser på den effekt, forskellige initiativer kan have, ser forslag på hvad du kan afprøve, sådan her ud...
Stressreduktion gennem meditation, mindfulness og afslapning kan hjælpe med at sænke kortisol og understøtte GABA og dopamin
Regelmæssig fysisk aktivitet, især konditionstræning, som øger frigivelsen af dopamin, endorfiner, serotonin og oxytocin
Søvn og døgnrytme. Regelmæssige søvnrutiner, undgå klart og blåt lys om aftenen for at bevare melatoninproduktionen.
Sociale relationer og positiv berøring, som frigiver oxytocin og bidrager til endorfinfrigivelse og en øget følelse af tryghed.
Sollys og kost. Morgenlys stimulerer serotonin- og dopaminvirkningen. Du kan også se på, hvilke næringsstoffer der understøtter neurotransmitterne, dvs. leverer de byggesten, der er nødvendige for produktionen, hvilket kan lindre symptomer.
Behandling med hormoner eller andre kosttilskud kan, i nogle tilfælde, overvejes for at understøtte signalstoffernes funktion - altid i samråd med en læge.
Heldigvis virker interventioner ofte på flere forskellige stoffer. Hvis du også kan skabe en rutine, som f.eks. at starte hver morgen med en rask gåtur omkring samme tidspunkt, har du tacklet flere interventioner på én gang.
Ved at kombinere disse livsstilstiltag, kan du positivt påvirke niveauet og virkningen af signalstofferne – hvilket kan reducere symptomer som angst, søvnproblemer, humørsvingninger og træthed, og øge din velvære og livskvalitet i perimenopausen og menopaus. 👍
For de interesserede…
Her er et billede, der giver en idé om, hvor komplekst det hele er (husk, at vi har omkring 50 hormoner og 100 signalstoffer ,
så dette er blot en lille prøve) ...
v.7