Hvorfor Feminin Livskraft
For et stykke tid siden var jeg midt i et kaos, fuldstændig udmattet, forvirret og kunne ikke huske, hvor jeg havde lagt min telefon, mine nøgler eller mit pas. For ikke at nævne hvor umuligt det var at gå til butikken og forsøge at huske de 3 ting, jeg skulle købe. Hvis jeg fik nogle varer i kurven, der var angst, så snart jeg skulle stå i kø.
Ting, navne og adgangskoder var blæst væk, og hvad var det nu jeg prøvede at sige...
Heldigvis begyndte poletterne langsomt at falde på plads - kunne det være perimenopausen, der var årsagen? Jeg søgte lægehjælp og fik forskellige svar, søgte hjælp hos bekendte og fik forskellige svar, søgte online og fandt masser, igen nye svar. Så meget af det jeg hørte og læste, var også så modstridende. Fuldstændig forvirret indså jeg, at jeg var nødt til at danne min egen mening - hvad handler det her om, for det her må da være muligt at forstå!
Hvorfor skal jeg forstå det...
Det handler om resten af mit liv. Jeg skal forstå og huske en masse af disse oplysninger, så længe jeg lever. Derudover skal man være forberedt på at diskutere det med sundhedspersonale løbende for at få den rigtige hjælp.
Jeg blev også ret vred over, hvor svært det var at få fat i information i en samlet form. Al den gode information var på engelsk.
Jeg troede, jeg var en "moderne" og mere end normalt velinformeret kvinde (i hvert fald når det kom til sundhed), der nærmede sig midtlivsalderen. Men der ventede mig en overraskelse! Jeg vidste med sikkerhed, at der var noget, der hedder overgangsalderen, og at blødning for de fleste stopper når de er lige over 50. Derudover var der nok ikke meget, jeg allerede vidste, der var relevant.
Set i bakspejlet, og nu hvor der er gået et lys op for mig, kan jeg se, at jeg ikke anede hvad det hele betød, og at min opfattelse af timingen af det hele var forkert. Ting begynder at ske i kroppen længe før 50! Symptombilledet er også bredere, end jeg nogensinde kunne have forestillet mig. Og vigtigst af alt - du kan få hjælp!
Ligesom alle andre troede jeg, at det var hedeture og nattesved, man skulle være opmærksom på. Jeg forberedte mig også ved at spørge min mor. Hun sagde, at hun ikke havde haft nogen større problemer, og at det hele var gået ret ubemærket hen hos hende... hold da op, nu hvor jeg er blevet klogere og ved, at de første symptomer kommer snigende, og at det for en stor procentdel af os ikke betyder, at vi koger over af hedeture, men noget helt andet, forstår jeg, at min mor havde symptomer, mange symptomer!
Nu vil jeg gerne hjælpe andre med at forberede sig bedre, så de ikke får den samme ubehagelige overraskelse som mig. Jeg ved også nu, at når man er midt i dette kaos, som det faktisk er, har man slet ikke energi til at slå information op, læse en stak bøger og en bunke videnskabelige artikler for at danne sig en idé om, hvad der egentlig foregår. Hvis man ikke læser engelsk, bliver det virkelig svært. Den smule information, jeg finder på svensk/dansk, handler primært om, hvornår man er i overgangsalderen, dvs. er over 51 år gammel, og hele den rutsjebanetur, man lever med i 4-10 (12) år, før det er overstået. Jo, der er mange flashbacks på Instagram og den slags, men det er bare små klip, og de giver ikke rigtig et komplet billede af, hvad der sker.
At være 40 er en dejlig alder, man har masser af energi og overskud til at absorbere disse oplysninger, det var dengang, jeg ville ønske, jeg havde modtaget en lille brochure eller fundet en god hjemmeside. Så jeg kunne sidde med en god kop kaffe og bare læse det igennem og tænke: "Ja, godt at vide, det tager vi, når det kommer."
Men jeg var ikke forberedt, jeg arbejdede og kæmpede. Det er det, man gør, man giver ikke op, og langsomt men sikkert bliver man overbevist om, at der virkelig er noget galt med én. Man søger hjælp til forskellige symptomer og bliver sendt rundt i sundhedsvæsenet. Nogle er heldige, de møder en læge, der hurtigt indser, hvad der foregår, og starter behandling med det samme. Men det er langt fra alle, der er så heldige, og selvom man får behandling, er det en rejse at forstå hvordan kroppen reagerer på behandlingen, og hvilken der er den rigtige behandling for dig.
Det er til alle jer, der ikke er så heldige at finde hjælp, at jeg skriver og vil dele disse oplysninger. Så I får, hvad jeg ikke fik.