Andre almindelige hormoner og signalstoffer

Vores interne ”kemifabrik” er faktisk meget større end mit lille billede. Med omkring 50 hormoner og 100 signalstoffer i produktionen, er det en stor operation!

Jeg fortsætter med at kigge på nogle flere stoffer, som er almindelige i hjernen. Det er godt at kende til dem, og nogle bliver også påvirket af ændringer i niveauerne af østrogen, progesteron og testosteron. Som vi netop har konstateret, er ”biokemi fabrikken” kompleks, og der findes mange afhængigheder i produktionslinjerne.

Serotonin - Humør og harmoni

Serotonin er et vigtigt signalstof i hjernen, som bidrager til, at vi føler os rolige, harmoniske og tilfredse – glade, helt enkelt. Udenfor hjernen fungerer serotonin også som et hormon, især i mave-tarmkanalen, hvor det hjælper med at regulere tarmbevægelserne.

Lave niveauer af serotonin kan føre til uro, nedtrykthed, angst og søvnproblemer, noget der er relativt almindeligt i perimenopause og menopause. Dette skyldes, at østrogenniveauerne begynder at falde i kroppen, og da østrogen er afgørende for både at stimulere produktionen af serotonin, og for at få serotonin til at virke længere og stærkere i hjernen, kan det have store effekter. Aktiviteten i serotoninsystemet mindskes, hvilket øger risikoen for psykisk mistrivsel og depression. Udover depression kan det vise sig som uro, nedtrykthed, angst og søvnproblemer.

Serotoninsignalerne kan stimuleres med fysisk aktivitet. Sollys, især om morgenen, øger serotoninfunktionen, og kosten kan også hjælpe, især ved milde symptomer (mere om kosten senere).

Østrogenbehandling kan være en mulighed for at forbedre serotoninsystemets funktion.

Dopamin - Motivation og belønning

Dopamin er et vigtigt signalstof i hjernen, som spiller en central rolle for motivation og hjernens belønningssystem. Niveauerne af dopamin påvirkes stærkt af østrogen, og et fald i østrogen under perimenopause og menopause fører ofte til lavere niveauer af dopamin, serotonin og noradrenalin. Dette kan bidrage til symptomer som nedtrykthed, nedsat motivation og forringede kognitive evner.

Udover sin funktion i centralnervesystemet, fungerer dopamin også som hormon i kroppen med en bred og kompleks indvirkning. Eksempelvis bidrager det til blodkarrenes funktion, nyrernes regulering af salt og vand, samt visse aspekter af stofskiftet og immunaktiviteten.

Flere livsstilsfaktorer kan stimulere dopaminproduktionen og frigivelsen, såsom regelmæssig fysisk aktivitet, eksponering for sollys og at lytte til musik. Modsat kan langvarig søvnmangel have en negativ effekt og sænke dopaminniveauet. Teknikker som meditation og mindfulness har vist sig at understøtte en sund dopaminregulering.

Det komplekse samspil mellem oxidativ stress, hormonelle forandringer og neurotransmittere som dopamin er en væsentlig årsag til, at kvinder ofte oplever humørsvingninger og kognitive forandringer i perimenopaus/menopaus.

Endorfiner - ”feel good” og smertelindring

Endorfiner er en samling af neurotransmittere, der også klassificeres som hormoner, når de bevæger sig gennem kroppen. 

Endorfiner er vores "feel good"-hormoner, der giver os en følelse af velvære, og de modvirker også virkningerne af den adrenalin, vi producerer når vi er stressede. En anden ting, som endorfiner gør, er at virke smertestillende. 

Det er bevist, at når vi går ind i perimenopausen og derefter menopause, falder kvinders niveau af endorfiner i kroppen. Det er dog ret uklart, hvorfor dette sker. Der findes teorier, men jeg kan ikke finde nogen direkte beviser. Måske er det noget, som forskere vil finde frem til i fremtiden..🤞

Når vi mister endorfiner, bliver vi mindre modstandsdygtige over for stress. Vores humør og energiniveau forringes også, og vi oplever også mere smerte.

Heldigvis er der noget, vi kan gøre for at frigive endorfiner, og det er at motionere. Fysisk aktivitet, især konditionstræning, er stærkt forbundet med øget frigivelse af endorfiner. Seksuel aktivitet er også forbundet med frigivelse af endorfiner. Andre ting du kan gøre er meditation og mindfulness, som aktiverer smertereguleringssystemet, og dermed endorfiner. Latter og musik er også positive i denne sammenhæng. Socialisering stimulerer oxytocin og dermed indirekte endorfiner. Så der er meget, du kan gøre for at forbedre situationen. 😊

Oxytocin - Tryghed, samhørighed og nærhed

Oxytocin er primært et hormon, men det fungerer også som et signalstof i hjernen.

Faldet i oxytocin kan bidrage til humørsvingninger og depression, da oxytocin kan fungere som en naturlig humørmodulator. Det lyder måske mærkeligt, men et fald i oxytocin påvirker også vores sexlyst og kan føre til nedsat seksuel funktion, herunder vaginal tørhed og vanskeligheder med at opnå orgasme. Dette skyldes, at oxytocin spiller en rolle i seksuel ophidselse og vaginal blodforsyning.

Normalt stimulerer østrogen og progesteron frigivelsen af oxytocin i hjernen. Når østrogen- og progesteronniveauerne falder, bliver det sværere for os at producere oxytocin. Dette kan bidrage til øget stress, dårligere humør, mindre interesse i sociale relationer og generelt nedsat velvære.

Husk at oxytocin nogle gange omtales som vores "kærlighedshormon", og noget så simpelt som et kram, hjælper os med at frigive mere af det. Så positiv fysisk berøring, intimitet og seksuel aktivitet (selvom lavt oxytocin kan skabe en "Catch 22" her) kan hjælpe. Også her, kan meditation, mindfulness og aktiviteter, der fremmer ro, hjælpe, da de kan fremme frigivelsen af oxytocin.

Adrenalin – Kamp og flugt
Noradrenalin – Blodtryk og fokus

Adrenalin er et hormon, noradrenalin fungerer både som et hormon og en neurotransmitter. Når vi er stressede, frigives der for eksempel adrenalin.

Mangel på adrenalin kan gøre det svært for kroppen at reagere hurtigt på stress, hvilket kan føre til træthed og en svag stressrespons. For meget adrenalin kan forårsage hjertebanken, forhøjet blodtryk, angst og rastløshed. Mangel på noradrenalin kan bidrage til lavt blodtryk, træthed og koncentrationsbesvær, mens et overskud kan forårsage øget årvågenhed, angst, forhøjet blodtryk og overstimulering. Når vi går ind i perimenopausen og menopausen, stiger vores adrenalin normalt, mens vores noradrenalin falder (eller svinger). Vi forbinder dette med vores østrogen- og progesteronniveauer, som svinger under perimenopausen og falder kraftigt omkring menopause.

Østrogen og progesteron påvirker både produktionen og effekten af adrenalin og noradrenalin i kroppen, især nervesystemet og blodkarrene.

Når man tænker over dette, er det let at se, hvorfor vi får symptomer som hjertebanken, svedtendens, angst og humørsvingninger, i en god spredning. For at kontrollere niveauet er det godt at reducere stress, selvom det kan være svært. Det er også godt at have regelmæssig fysisk aktivitet. God søvn og kost spiller også en rolle.

Melatonin - For en god søvn

Melatonin er et andet vigtigt hormon. Det kaldes ofte "søvn- eller nathormonet", fordi det er vigtigt for at regulere kroppens døgnrytme og søvnmønstre. Melatonin udskilles i større mængder, når det er mørkt, hvilket er med til at gøre os søvnige, og falder når det bliver lyst.

Mangel på melatonin kan gøre det svært at sove, forstyrre din døgnrytme og gøre dig træt. Dårlig balance i melatonin-produktionen kan også påvirke andre hormoner og få dig til at føle dig generelt småsløj.

Graf, der viser hormoner gennem hele livet, østrogen, progesteron, testosteron og melatonin med fokus på perimenopause

Melatoninproduktionen falder generelt med alderen, men faldet accelererer i perimenopausen. En årsag til det hurtige fald kan være faldet i progesteron, som menes at stimulere melatoninproduktionen.

I perimenopausen sker der også noget med den normale døgnrytme, hvor melatonin burde toppe om natten, men toppen forskydes i stedet til morgentimerne, hvilket betyder, at du ikke længere sover, som du plejede.

For at forbedre melatoninniveauet og søvnkvaliteten anbefales det at undgå stærkt lys og især blåt lys fra skærme om aftenen, da det hæmmer melatoninproduktionen. Det er godt at opretholde en regelmæssig døgnrytme og god søvnhygiejne. Det er også godt at være fysisk aktiv og forsøge at reducere stress.

GABA – Bremsen der forhindrer overstimulering

GABA, eller gamma-aminosmørsyre, som det egentlig kaldes, er et vigtigt hæmmende signalstof i hjernen. I modsætning til mange andre signalstoffer og hormoner, der har tendens til at øge nerveaktiviteten, fungerer GABA som en bremse, der dæmper og balancerer hjerneaktiviteten.

Når hjernen er overstimuleret, hjælper GABA med at reducere nervecellernes aktivitet og genoprette homeostase, dvs. et jævnt og afbalanceret kemisk miljø i hjernen..

Under perimenopausen og menopausen, når niveauet af østrogen og progesteron falder i hjernen, påvirkes GABA-systemet på flere vigtige måder:

1. Niveauet af GABA i hjernen falder

2. Når progesteron falder, mister vi også allopregnanolon (ALLO, et nedbrydningsprodukt af progesteron). ALLO virker som en potent forstærker af den effekt, GABA har på sine receptorer (GABA_A-receptorer).

3. De receptorer, der normalt reagerer på ALLO, bliver også mindre følsomme eller fungerer simpelthen dårligere, hvilket fører til en reduceret hæmmende effekt i nervesystemet.

Hvor et velfungerende GABA-system bidrager til ro, god søvn og god stresshåndtering, bliver effekten af det tredobbelte forstyrrede GABA-system helt anderledes problematisk, og forårsager øget bekymring, angst, søvnproblemer og nedsat stresstolerance.

Hvis du vil forsøge at korrigere balancen, kan regelmæssig motion stimulere hjernens signalstoffer, herunder GABA. Meditation og mindfulness hjælper med at balancere nervesystemet, hvilket understøtter GABA-funktionen.

Hvis du husker fra afsnittet Tre hormoner i hovedrollen, og på billedet ovenfor ved Melatonin, falder progesteron faktisk som en af de første ting, når du går ind i perimenopausen. Måske ligger en del af forklaringen på hvorfor du føler dig så kvalm i begyndelsen af perimenopausen, i GABA og ALLO... 🤔

Leptin och Ghrelin – Kontrollerer sult og mæthed

Leptin og ghrelin er yderligere to hormoner, som måske ikke helt passer ind i konteksten, men som er lidt af et buzz-word i øjeblikket (når der tales om forskellige præparater til vægttab), så de er også medtaget. 😊

Leptin og ghrelin hjælper os med at mærke, hvornår vi er henholdsvis mætte og sultne.

Leptin produceres af kroppens fedtceller og fortæller hjernen, at vi er mætte. Når leptinniveauet er lavt, føler vi os ikke mætte. Under perimenopausen/menopausen kan leptinniveauet falde, men forskerne synes ikke at have fundet ud af hvorfor endnu. En teori er, at det skyldes, at hormoner som FSH (follikelstimulerende hormon) og østrogen også falder.

Ghrelin produceres primært i maven og får os til at føle sult. Niveauet er højest, når maven er tom, og falder, efter vi har spist. I perimenopausen kan et lavt eller svingende østrogenniveau, sammen med lavt testosteron og dårlig søvn, få ghrelin til at stige, hvilket får os til at føle os mere sultne, end vi plejede. Efter menopausen plejer ghrelinniveauet stabilisere sig til et normalt niveau igen.

🍴Leptin gør os mætte, ghrelin gør os sultne. Under perimenopausen/menopaus ændrer disse hormoner sig, hvilket kan påvirke appetitten og vægten.

Sidelink: https://femininlivskraft.nu/andre-kemiske-budbringere-dk