Perimenopause/Menopause eller stress?

Det er et meget vanskeligt spørgsmål, men det er et almindeligt spørgsmål. Mange af symptomerne, især de psykiske symptomer, minder til forveksling om dem, man får når man er stresset. Men hvordan ved man hvad der er hvad? Og behøver man virkelig at skelne mellem stress og perimenopause/menopause?

Hvis du har læst så langt, har du allerede en idé om, hvad perimenopause/overgangsalder er. Her er en hurtig påmindelse om, hvordan stress defineres.

 

Hvad er stress? 🤓

Kender du den følelse, når alt går amok, dit hjerte hamrer, din mave kniber sig sammen, og dine tanker snurrer? Stress er kroppens og sindets automatiske måde at samle styrke på mod hverdagens stressfaktorer, såsom arbejdsdeadlines, konflikter eller økonomiske bekymringer. Det afspejler dine tidligere oplevelser, følelser og fysiske reaktioner, og aktiveres, selvom vi sjældent møder løver og marmutter længere, som vi gjorde for 10.000 år siden.

Kamp-flugt: Kroppen i høj fart

Hjernen slår alarm "kom i gang!" og pumper stresshormoner som adrenalin og kortisol ud. Musklerne får ekstra styrke, pulsen kører, og fordøjelsen stopper, perfekt til at løbe væk eller slås, men svært i et møde med chefen. Eksempel: Du jagter en rapport, sveder, bliver irriteret på en kollega og får ondt i maven af ​​kaffen.

At lege død: Når det føles for meget

Hvis truslen føles uoverstigelig, krymper du dig, svimmelhed, træthed og svaghed tager over, ofte med mavepine og trang til søde sager for hurtig trøst. Eksempel: Regningerne hober sig op, du isolerer dig på sofaen, springer motion over og har lyst til chips i stedet for aftensmad.

Almindelige tegn på stress

  • Søvnen svigter dig: Vanskeligheder med at falde i søvn, natlige opvågninger eller tidlig morgenangst – du ligger der og stirrer op i loftet, selvom du er træt.

  • Din hjerne er ude af synkronisering: Glemmer ting, kan ikke fokusere, og små lyde eller lys er særligt irriterende.

  • Energien er ved at løbe tør: Konstant fysisk udmattelse, som hvile ikke kurerer, batterierne genoplades ikke.

  • Følelserne stiger: Let irriteret, græder for let, er angstfyldt og sidder fast i negative tankesløjfer som "Jeg kan ikke klare det her".

  • Tid og krav kvæler: Venner, familie og arbejde føles overvældende, der er ikke tid nok.

Fysiske tegn du genkender

  • Svært ved at slappe af, konstant på kanten.

  • Smerter i nakke, skuldre eller ryg fra spændte muskler.

  • Spændingshovedpine, svimmelhed eller hjertebanken.

  • Maveproblemer såsom kvalme, diarré eller forstoppelse.

  • Hududslæt forværres, såsom eksem eller akne.

  • Dårligere immunforsvar, du får alle forkølelser.

  • Det sociale liv skrumper: Springer over socialisering, sexlyst og hobbyer.

  • Fristelser lokker: Mere alkohol, sukker eller snacks for at trøste dig.

Lyt tidligt til signalerne. Stress er normalt, men langvarig stress fører til udmattelse.
Det råd, vi ofte hører, er: Tag pauser og tal med nogen!

 

Det føles bestemt meget lig de symptomer, man kan opleve, når man mister sine hormoner. 😏

Både stress og perimenopause/overgangsalder kan føles meget ens i kroppen, men årsagerne er forskellige. Hvor stress udløses af ydre stress, handler overgangsalderen om faldende hormonniveauer.

Begge tilstande påvirker krop og psyke på lignende måder, og ofte på samme tidspunkt i livet.

For at gøre det ekstra tydeligt kan vi lave en lille sammenligning af de mest almindelige problemer.

Tabel der sammenligner stresssymptomer med symptomer på perimenopause/menopause

Tabel der sammenligner stresssymptomer med symptomer på perimenopause/menopause.

Forvirrende ens! 🙄 Hvis du vil dykke ned i detaljerne og forsøge at skelne dem fra hinanden, kan du prøve denne tjekliste. Men jeg kan selv sige, at jeg gav op, det blev bare mere stressende, og jeg blev super forvirret.

Tjekliste: Stress, hormonel eller begge dele?

Mange symptomer overlapper hinanden (f.eks. irritabilitet, søvnproblemer, koncentrationsbesvær). Prøv disse trin for at løse det:

  • Timing: Hormonelle symptomer følger ofte cyklussen (værre præmenstruel eller uregelmæssig), stress er konstant eller forbundet med triggere.

  • Søvn: Vågner du om natten svedig/varm (hormonel)? Eller ligger du vågen og grubler (stress)?

  • Krop eller sind: Har du fysiske tegn såsom tørre slimhinder, hedeture, ledsmerter (hormonel)? Eller spændinger i nakke/skuldre, mavepine fra stress?

  • Restitution: Bedre efter hvile/menstruationscyklus (hormonel)? Eller forværret af flere krav (stress)?

  • Bonus: HRV/søvnapps (f.eks. Oura eller Garmin) – lav HRV (Heart Rate Variation) kan være stress, mål over tid.

Tip: Notér i din symptomliste + triggere. Hvis du er usikker, så prøv stressreduktion (gå, trække vejret) i 1-2 uger.

 

I stedet fokuserede jeg på, hvad der rent faktisk er godt for og hjælper med hvert problem. Det var der, jeg begyndte at finde ligheder.🥳 Jeg mener ikke, at man skal adskille stress og perimenopause/overgangsalder. Mange af de tiltag, der hjælper med og behandler stress, er også nyttige til at håndtere symptomerne på perimenopause/overgangsalder. MEN jeg er overbevist om, at stress i denne periode af livet bliver meget vanskelig at behandle, hvis man ikke også søger hjælp til perimenopause/overgangsalderproblemer på samme tid.

Problemerne med perimenopause/overgangsalder kaster dig også ind i en ond cirkel, der forværrer stressen, og den kan være meget svær at bryde uden at få hjælp, og den hjælp, du kan få til stress, fører dig aldrig hele vejen. Her tænker jeg primært på, hvordan det ofte er fuldstændig umuligt at få en god nats søvn, stresset og ikke har tid eller energi til at motionere, tyr du til alle midler, og intet hjælper.

Måske kan denne type af negativ spiral genkendes 😏

En ond spiral, symptomer på perimenopause/menopause og stress forværres

En ond spiral, symptomer på perimenopause/menopause og stress forværres

Hvis du befinder dig i denne spiral, er det nok en rigtig god idé at søge hjælp. Den svære del er ofte bare, hvor man skal starte - det er lidt ligesom hønen og ægget. Det kan føles umuligt at få styr på problemerne. At have en god dialog med sin læge om hormoner eller hjælp til at håndtere tilbagegangen af ​​disse, kan være meget stærkt. Men samtidig er mange mennesker bange for at søge hjælp, når der er en frygt for at blive behandlet dårligt. Man er ikke et sted, hvor man kan håndtere modgang særlig godt…

Alternativet er ofte at se på stressen først, det er mere generelt accepteret. Hvis man har et job med en sundhedsforsikring, er det ofte meget nemt at få hjælp, hvis man føler sig stresset. Man kan endda få en anden til at ringe og starte en proces, for eksempel sin partner eller chef.

Som man siger, fører alle veje til Rom. Det handler om at søge hjælp, hvor det er nemmest for dig, og når du begynder at føle dig lidt stærkere, kan du tackle den næste udfordring.👍Men uanset tilgangen handler næste skridt om at kende dine risici.

Sidelink:

Nästa
Nästa

Hvordan kan jeg overvåge udviklingen af ​​mine symptomer?