Hvordan påvirkes hjernen?
Den nylige forskning i, hvad der sker i kvinders hjerner, er virkelig spændende. Den forklarer så meget af det, jeg tror, mange af os har vidst og mistænkt, men som ingen nogensinde direkte har forklaret før. Dr. Lisa Mosconi og hendes team har undersøgt kvinders hjerner, og hvordan de "rydder op" og genopbygger sig selv for at blive klar til den næste fase af livet. Hvis man ser på scanninger af deres hjerner, kan man se, hvor meget der er blevet genopbygget.
En anstrengende proces, og man kan kun forestille sig hvor meget energi der bruges til dette formål. Det er måske ikke så overraskende, at træthed og hjernetåge, er noget der er relativt almindeligt og kommer tidligt i processen. Dårlig søvn synes også at være almindelig i hele perioden
En kvindes hjerne scannet før og efter menopaus. Det er let at se en enorm
forskel. Se billedet og læs mere om forskningen på https://www.lisamosconi.com/project
Hvis jeg tænker tilbage på, hvordan det hele startede, bliver mønsteret ret tydeligt, hvis jeg forbinder det med mit kaffeforbrug. En dag blev kopperne bare større og større, mere og mere, og på arbejdet blev turen til kaffemaskinen veltrænet. Jeg havde brug for al den hjælp, jeg kunne få, for at holde knoppen i gang.
Når jeg læser om, hvad Lisa er kommet frem til, føler jeg virkelig at det kommer med en god forklaring på, hvorfor man gaber hele tiden og tror, at ens hjerne har været fyldt med "slime".
Med alt det arbejde, der foregår i hjernen, er det ikke underligt, at man bliver træt og sløv. 🥱😴
Ifølge Lisas forskning "renser" en kvinde sin hjerne 3 gange i sit liv. Først i puberteten, derefter under graviditeten og en sidste gang midt i livet, når hun forbereder sig på menopaus. Hendes billeder er fascinerende, og man kan forstå, hvor krævende en så omfattende "renovering" af hjernen er.
Måske skulle vi begynde at sætte skilte op? 🤔
"Advarsel! Byggeplads, renovering i gang"
Den tolerance, vores omgivelser viser os, når vi bruger energien på en så omfattende renovering som denne, er ikke altid indlysende..
At en teenager, der altid er træt, emo, klager og smækker med døre, føles normalt - det tolererer vi.
Det samme gælder for kvinden, der lige har fået et bar. Hun er træt og kæmper lidt med alting - hun får sympati og forståelse.
Men når man er 45 og glemmer navne på kolleger, har svært ved at finde ordene, når man skal holde en præsentation, eller bare har lyst til at skrige, når man er tvunget til at bruge energi på endnu et fuldstændigt unødvendigt møde, der kunne være håndteret med en e-mail, er det noget helt andet. Læg dertil virksomhedernes krav til performance, KPI'er (Key Performance Indicators, en almindelig måde at måle resultater på i virksomheder) og krav om et hurtigt tempo, så er der nul tolerance. Kvinder skal bare bide i det sure æble og fortsætte. Samtidig med at presset stiger, bliver man mere og mere sikker på, at der er noget alvorligt galt med en. Man fungerer simpelthen bare ikke længere, som man plejede.
Hvis man ikke får hjælp, eller du selv finder ud af, hvad der er galt, kan situationen blive desperat. Tal fra England viser, at det er almindeligt, at kvinder gør noget drastisk omkring denne alder. Mere om det, når vi kommer til afsnittet om arbejde.
Lisa skriver, at "rengøringen" opleves værre for hver gang, så hvis du havde det svært med puberteten, og blev det værre med graviditeten, så kan du regne med en endnu mere intens omgang perimenopause og menopaus.
Hvis man ser på dette billede, der viser, hvilke dele af hjernen der bruger kønshormoner til signalering, behøver man ikke at være neurolog for at få en idé om, hvilke effekter en mangel har på en kvindes hjerne.
Østradiol er markeret med røde prikker og testosteron med gule.
En kvindes hjerne med fremhævede dele af hjernen, der er påvirket af menopaus. Billedet viser også hyppigheden af østrogen og testosteron i hjernen/dele af hjernen. Billedet stammer fra Dr. Louise Newsons "Menopause Masterclass" træningsvideo som jeg varmt kan anbefale.
Præsentation af hjernens dele
Frontallappen (den forreste del af hjernen) hjælper os med højere ordensfunktioner såsom planlægning og tænkning. Den hjælper os med at kontrollere frivillige bevægelser, bruge og forstå sprog, træffe beslutninger, vurdere situationer og tænke abstrakt. Det er også takket være frontallappen, at vi kan holde os organiserede, planlægge vores daglige liv og sørge for, at vi gør det vi sætter os for. Den er vigtig for os at kunne fungere godt på en socialt tilpasset måde sammen med andre mennesker.
Thalamus fungerer som et kontrolcenter midt i hjernen. Det modtager signaler om, hvad vi ser, hører, lugter, smager og føler, og sender informationen til det rigtige sted i hjernen, så vi kan forstå det. Thalamus hjælper os også med at bevæge os på en jævn og koordineret måde.
Hypothalamus er en lille, men vigtig del af hjernen, der sørger for, at kroppens indre miljø fungerer korrekt. Den holder styr på ting som blodtryk, temperatur, hvordan vi forbrænder mad, og hvordan vi sover. Hypothalamus hjælper os også med at tilpasse vores kroppe til ydre omstændigheder, såsom når det bliver varmt, koldt, eller hvis vi bliver stressede.
Amygdala kaldes ofte "hjernens følelsesmæssige center". Det er afgørende for os at kunne håndtere følelser, såsom frygt, vrede eller glæde. Amygdala er også forbundet med læring og minder, da følelser ofte får os til at huske dem særligt godt.
Hippocampus er den del af hjernen, der hjælper os med at huske ting. Den sørger for, at vi kan huske ting, vi lige har lært, og flytter dem til vores langtidshukommelse. Hippocampus er også god at have, når vi skal finde vej i nye miljøer eller steder, vi aldrig har været før. Den modtager information fra vores forskellige sanser, såsom lugtesanser, og hjælper med at sende det videre til andre dele af hjernen.
Lillehjernen (cerebellum) er ansvarlig for vores evne til at bevæge os jævnt og med balance (som en ballerina 😉). Den hjælper os med at koordinere vores muskelbevægelser, så vi kan stå, gå stabilt og gøre ting uden at blive klodsede. Lillehjernen giver os også mulighed for hurtigt at justere vores bevægelser, hvis der sker noget omkring os.
Det er tid til et tankeeksperiment.
For at hjælpe dig med at fortsætte dette eksperiment, er her en kort introduktion til de forskellige dele af hjernen og deres respektive primære funktioner.
Se på billedet af hjernen
Læs om de forskellige dele af hjernen og hvilke vigtige funktioner hver del har
Husk at hormonmangel resulterer i kommunikationsproblemer for alle dele
Lad dine tanker få frit løb, eksperimentér, hvilke konsekvenser tror du hormonmangel kan have? Hvordan tror du, det kan påvirke din hverdag?
Som du måske husker fra tidligere, trives og fungerer vores hjerne, ligesom resten af kroppen, bedst i det, som læger kalder "homeostase", dvs. i et stabilt indre miljø, der ikke påvirkes af eksterne ændringer.
Har du nogensinde prøvet at forstyrre denne indre balance? Har du drukket et par glas vin for mange en aften? Så har du forstyrret homeostasen (ved at forstyrre væskebalancen i hjernen), og du ved præcis, hvad de umiddelbare konsekvenser er: dårlig koordination, hukommelsesproblemer og dårlig søvn - noget der føles bekendt? 😉
Afslut nu tankeeksperimentet, og tænk nu over, hvad et par år på den hormonelle rutsjebane kan gøre. Det forsvinder ikke på et par timer, ligesom konsekvenserne af en lidt for våd bytur gør... 🤯🍷☕”AV!”
Jeg vil fortsætte med at se på en række hjernerelaterede tilstande og sygdomme, der kan opstå som følge af hormonmangel.
Jeg kradser bare lidt i overfladen og ser på nogle sygdomme eller tilstande, der kan opstå eller forværres, når hormonniveauet i hjernen falder. Der er lavet en del forskning, men når det kommer til hormonelle påvirkninger og mental sundhed, er det et relativt nyt forskningsområde. Forhåbentlig vil flere undersøge dette, for der er behov for forskning.
Der er sikkert mange mennesker, ligesom mig, der har følt, at de har reageret mærkeligt på forskellige typer af prævention igennem årene. Nogle gange son symptomer, andre gange bare en følelse, der ikke kan forklares. Men det er en anden historie..😉
Men lad os se på, hvad der kan ske, når hormonniveauet falder i hjernen i forbindelse med perimenopause og menopaus.
Først op i næste indlæg er “Kamikaze hjernen”Sidelink: Hvordan påvirkes hjærnen?