Hvordan påvirkes hjernen?
Den nylige forskning i, hvad der sker i kvinders hjerner, er virkelig spændende. Den forklarer så meget af det, jeg tror, mange af os har vidst og mistænkt, men som ingen nogensinde direkte har forklaret før. Dr. Lisa Mosconi og hendes team har undersøgt kvinders hjerner, og hvordan de "rydder op" og genopbygger sig selv for at blive klar til den næste fase af livet. Hvis man ser på scanninger af deres hjerner, kan man se, hvor meget der er blevet genopbygget.
En anstrengende proces, og man kan kun forestille sig hvor meget energi der bruges til dette formål. Det er måske ikke så overraskende, at træthed og hjernetåge, er noget der er relativt almindeligt og kommer tidligt i processen. Dårlig søvn synes også at være almindelig i hele perioden.
En kvindes hjerne scannet før og efter menopaus. Det er let at se en enorm
forskel. Se billedet og læs mere om forskningen på https://www.lisamosconi.com/project
Hvis jeg tænker tilbage på, hvordan det hele startede, bliver mønsteret ret tydeligt, hvis jeg forbinder det med mit kaffeforbrug. En dag blev kopperne bare større og større, mere og mere, og på arbejdet blev turen til kaffemaskinen veltrænet. Jeg havde brug for al den hjælp, jeg kunne få, for at holde knoppen i gang.
Når jeg læser om, hvad Lisa er kommet frem til, føler jeg virkelig at det kommer med en god forklaring på, hvorfor man gaber hele tiden og tror, at ens hjerne har været fyldt med "slime".
Med alt det arbejde, der foregår i hjernen, er det ikke underligt, at man bliver træt og sløv. 🥱😴
Ifølge Lisas forskning "renser" en kvinde sin hjerne 3 gange i sit liv. Først i puberteten, derefter under graviditeten og en sidste gang midt i livet, når hun forbereder sig på menopaus. Hendes billeder er fascinerende, og man kan forstå, hvor krævende en så omfattende "renovering" af hjernen er.
Måske skulle vi begynde at sætte skilte op? 🤔
"Advarsel!
Byggeplads, renovering i gang"
Den tolerance, vores omgivelser viser os, når vi bruger energien på en så omfattende renovering som denne, er ikke altid indlysende..
At en teenager, der altid er træt, emo, klager og smækker med døre, føles normalt - det tolererer vi.
Det samme gælder for kvinden, der lige har fået et bar. Hun er træt og kæmper lidt med alting - hun får sympati og forståelse.
Men når man er 45 og glemmer navne på kolleger, har svært ved at finde ordene, når man skal holde en præsentation, eller bare har lyst til at skrige, når man er tvunget til at bruge energi på endnu et fuldstændigt unødvendigt møde, der kunne være håndteret med en e-mail, er det noget helt andet. Læg dertil virksomhedernes krav til performance, KPI'er (Key Performance Indicators, en almindelig måde at måle resultater på i virksomheder) og krav om et hurtigt tempo, så er der nul tolerance. Kvinder skal bare bide i det sure æble og fortsætte. Samtidig med at presset stiger, bliver man mere og mere sikker på, at der er noget alvorligt galt med en. Man fungerer simpelthen bare ikke længere, som man plejede.
Hvis man ikke får hjælp, eller du selv finder ud af, hvad der er galt, kan situationen blive desperat. Tal fra England viser, at det er almindeligt, at kvinder gør noget drastisk omkring denne alder. Mere om det, når vi kommer til afsnittet om arbejde.
Lisa skriver, at "rengøringen" opleves værre for hver gang, så hvis du havde det svært med puberteten, og blev det værre med graviditeten, så kan du regne med en endnu mere intens omgang perimenopause og menopaus.
Hvis man ser på dette billede, der viser, hvilke dele af hjernen der bruger kønshormoner til signalering, behøver man ikke at være neurolog for at få en idé om, hvilke effekter en mangel har på en kvindes hjerne.
Østradiol er markeret med røde prikker og testosteron med gule.
En kvindes hjerne med fremhævede dele af hjernen, der er påvirket af menopaus. Billedet viser også hyppigheden af østrogen og testosteron i hjernen/dele af hjernen. Billedet stammer fra Dr. Louise Newsons "Menopause Masterclass" træningsvideo som jeg varmt kan anbefale.
Det er tid til et tankeeksperiment.
For at hjælpe dig med at fortsætte dette eksperiment, er her en kort introduktion til de forskellige dele af hjernen og deres respektive primære funktioner.
Se på billedet af hjernen
Læs om de forskellige dele af hjernen og hvilke vigtige funktioner hver del har
Husk at hormonmangel resulterer i kommunikationsproblemer for alle dele
Lad dine tanker få frit løb, eksperimentér, hvilke konsekvenser tror du hormonmangel kan have? Hvordan tror du, det kan påvirke din hverdag?
Præsentation af hjernens dele
Frontallappen (den forreste del af hjernen) hjælper os med højere ordensfunktioner såsom planlægning og tænkning. Den hjælper os med at kontrollere frivillige bevægelser, bruge og forstå sprog, træffe beslutninger, vurdere situationer og tænke abstrakt. Det er også takket være frontallappen, at vi kan holde os organiserede, planlægge vores daglige liv og sørge for, at vi gør det vi sætter os for. Den er vigtig for os at kunne fungere godt på en socialt tilpasset måde sammen med andre mennesker.
Thalamus fungerer som et kontrolcenter midt i hjernen. Det modtager signaler om, hvad vi ser, hører, lugter, smager og føler, og sender informationen til det rigtige sted i hjernen, så vi kan forstå det. Thalamus hjælper os også med at bevæge os på en jævn og koordineret måde.
Hypothalamus er en lille, men vigtig del af hjernen, der sørger for, at kroppens indre miljø fungerer korrekt. Den holder styr på ting som blodtryk, temperatur, hvordan vi forbrænder mad, og hvordan vi sover. Hypothalamus hjælper os også med at tilpasse vores kroppe til ydre omstændigheder, såsom når det bliver varmt, koldt, eller hvis vi bliver stressede.
Amygdala kaldes ofte "hjernens følelsesmæssige center". Det er afgørende for os at kunne håndtere følelser, såsom frygt, vrede eller glæde. Amygdala er også forbundet med læring og minder, da følelser ofte får os til at huske dem særligt godt.
Hippocampus er den del af hjernen, der hjælper os med at huske ting. Den sørger for, at vi kan huske ting, vi lige har lært, og flytter dem til vores langtidshukommelse. Hippocampus er også god at have, når vi skal finde vej i nye miljøer eller steder, vi aldrig har været før. Den modtager information fra vores forskellige sanser, såsom lugtesanser, og hjælper med at sende det videre til andre dele af hjernen.
Lillehjernen (cerebellum) er ansvarlig for vores evne til at bevæge os jævnt og med balance (som en ballerina 😉). Den hjælper os med at koordinere vores muskelbevægelser, så vi kan stå, gå stabilt og gøre ting uden at blive klodsede. Lillehjernen giver os også mulighed for hurtigt at justere vores bevægelser, hvis der sker noget omkring os.
Som du måske husker fra tidligere, trives og fungerer vores hjerne, ligesom resten af kroppen, bedst i det, som læger kalder "homeostase", dvs. i et stabilt indre miljø, der ikke påvirkes af eksterne ændringer.
Har du nogensinde prøvet at forstyrre denne indre balance? Har du drukket et par glas vin for mange en aften? Så har du forstyrret homeostasen (ved at forstyrre væskebalancen i hjernen), og du ved præcis, hvad de umiddelbare konsekvenser er: dårlig koordination, hukommelsesproblemer og dårlig søvn - noget der føles bekendt? 😉
Afslut nu tankeeksperimentet, og tænk nu over, hvad et par år på den hormonelle rutsjebane kan gøre. Det forsvinder ikke på et par timer, ligesom konsekvenserne af en lidt for våd bytur gør... 🤯🍷☕”AV!”
Tilstande og sygdomme
Jeg vil fortsætte med at se på en række hjernerelaterede tilstande og sygdomme, der kan opstå som følge af hormonmangel.
Jeg kradser bare lidt i overfladen og ser på nogle sygdomme eller tilstande, der kan opstå eller forværres, når hormonniveauet i hjernen falder. Der er lavet en del forskning, men når det kommer til hormonelle påvirkninger og mental sundhed, er det et relativt nyt forskningsområde. Forhåbentlig vil flere undersøge dette, for der er behov for forskning.
Der er sikkert mange mennesker, ligesom mig, der har følt, at de har reageret mærkeligt på forskellige typer af prævention igennem årene. Nogle gange son symptomer, andre gange bare en følelse, der ikke kan forklares. Men det er en anden historie..😉
Men lad os se på, hvad der kan ske, når hormonniveauet falder i hjernen i forbindelse med perimenopause og menopaus.
Kamikaze hjernen
Depression
Demens og Alzheimer
Neurologisk sygdom og Parkinsons
Kamikaze hjernen
Vi starter med noget, der måske ikke er lige så videnskabeligt forsvarligt, men som jeg tror, mange stadig genkender. Jeg har lånt udtrykket "Kamikaze-hjernen" fra Kate Muir, som har skrevet en meget underholdende bog om menopaus. Se inspirationsafsnittet for reference. Kate’s beskrivelse af "Kamikaze-hjernen" er en metafor, der er svær for videnskaben at indfange. Men det er velkendt, at ændrede hormonniveauer kan påvirke følelsesregulering, impulskontrol og øge risikoen for humørsvingninger, irritabilitet og stress, hvilket kan føre til mere impulsiv adfærd. Jeg synes, det, hun beskriver, er både genkendeligt og føles relevant, og derfor har jeg valgt at inkludere det. Selvom det måske er mere populærvidenskabeligt baseret, har hun fat på noget, som videnskaben har svært ved at bevise.
Kate mener, at "Kamikaze-hjernen” er noget, der pludselig kan påvirke en kvinde, når østrogen og måske endnu vigtigere progesteron falder kraftigt, hvilket kun efterlader testosteron, som får større spillerum.
Min personlige teori er, at det også er en konsekvens af det renoveringsarbejde, der foregår i hjernen. Frontallappen, som hjælper os med at planlægge, træffe kloge beslutninger, kontrollere vores impulser, se alle perspektiver, være sociale og løse problemer, lukkes midlertidigt ned. Renoveringen sætter midlertidigt alle disse avancerede kognitive funktioner ud af spillet. Derudover falder mængden af GABA i hjernen, hvilket betyder, at hjernens normale bremseeffekt forringes.
Pludselig handler kvinden impulsivt og træffer drastiske livsbeslutninger, ligesom en teenagedreng er hun klar til at ændre sit liv på et øjeblik. Der er mere rastløshed i kroppen, tålmodigheden slipper op, vreden viser sig, og tonen bliver anderledes, mere direkte.
Drastiske beslutninger i denne sammenhæng kan være
At tage på den tur, du kun har drømt om, måske endda alene
At sige sit job op
At flytte. Til sommerhuset, ud i skoven, til et minihus, det skal bare være noget helt andet
Skiftende karriere
Afslutning af forhold
At ændre sin hår- eller tøjstil kan virke mindre drastisk for omverdenen, men kan være stort for den enkelte
Jeg havde ikke rigtig tænkt på "Kamikaze-hjernen” før, men efter at have læst om den, forstår jeg hvad hun mener. Når jeg tænker på min bekendtskabskreds, kan jeg se et bestemt mønster. "Kamikaze-hjernen” ser ikke ud til at påvirke alle. De kemiske forhold må være der, men det er nok mere almindeligt, end man tror.
Relevante hormoner: Østrogen, progesteron og testosteron
"Kamikaze-hjernen” er ikke klassificeret som en tilstand eller sygdom
Andre risikofaktorer: Ingen som jeg kan finde
Depression
Depression er en tilstand, der ofte forværres i perimenopausen og menopaus. Denne periode er en hård udfordring for vores hjerner, og der er nu masser af videnskabelig evidens for sammenhængen. Hvis du tidligere har kæmpet med depression, såsom PMS-relateret depression, fødselsdepression eller andre psykiske problemer, kan de komme tilbage, nogle gange med større kraft end før. Nogle kvinder beskriver også, at selvmordstankerne vender tilbage i denne periode.
Det anslås, at så mange som 35 procent af kvinder oplever depressive symptomer i perimenopausen, og omkring hver fjerde har alvorlige problemer med humørsvingninger, der kan vare i årevis.
Hovedårsagen er de svingende og faldende niveauer af østrogen og progesteron. Disse hormoner har en stor indflydelse på hjernens neurotransmittere såsom serotonin, noradrenalin og dopamin, de stoffer, der styrer vores humør og følelsesliv. Når hormonerne falder, falder balancen i disse kemiske systemer også, hvilket kan føre til en "negativ spiral", hvor både humør og hjernens modstandsdygtighed svækkes.
Det er også blevet set, at depression, der opstår omkring perimenopaus/menopaus, ofte er mere resistent over for standard antidepressiv medicin. Det, der plejede at virke (for eksempel SSRI'er, der primært øger serotoninniveauet), har ikke altid den samme effekt. Dette skyldes, at medicinen ikke løser den hormonelle ubalance, der ligger bag neurotransmitterforstyrrelserne. Studier viser derfor, at antidepressiv behandling nogle gange skal kombineres med hormonbehandling for at give de bedste resultater.
Forskning i serotonin og tryptofan, en aminosyre, der er en byggesten for serotonin, har også vist, at ændringer i perimenopausen kan bidrage til både depression og menopausale symptomer, hvilket tyder på, at balancen af neurotransmittere er stærkt forbundet med humørsvingninger i denne periode.
Hvis du lider af depression omkring perimenopause og menopaus, bør du derfor være opmærksom på, at det kan være mere komplekst end andre typer depression. Hormoner spiller en central rolle i hjernens regulering af følelseslivet, og det er vigtigt ikke at overse denne sammenhæng. For kvinder, der har haft depression tidligere i livet, er det klogt at være ekstra observant og søge hjælp i forebyggende øjemed.
Som Dr. Louise Newson beskriver i The Definitive Guide to the Perimenopause & Menopause, er det vigtigt at forstå, at depression på dette stadie af livet ofte kræver en anden behandlingsstrategi end "klassisk" depression.
Relevante hormoner: Østrogen og progesteron (derved indirekte serotonin, noradrenalin og dopamin)
Sygdommen er stigende, kvinder mellem 40-60 år er i dag den gruppe med mest sygefravær i Sverige. Ifølge den svenske socialforsikringskasse tegner kvinder sig for 79 % af alle sygdomstilfælde med en psykisk og stressrelateret diagnose, og mest sygefravær tages af kvinder i alderen 40-60 år, med et højdepunkt omkring 50-årsalderen, hvilket falder sammen med den gennemsnitlige menopaus. Statistikker bekræfter, at problemet er stigende.
Lignende tendenser kan ses i Danmark, selvom det er vanskeligere at finde tilgængelige rapporter.
Andre risikofaktorer:
Ud over hormonelle forandringer, er der andre faktorer, der kan øge risikoen for at udvikle depression i forbindelse med menopaus:
Tidligere psykisk sygdom eller depression
Stærke menopausale symptomer, såsom hedeture og søvnproblemer
Psykosociale faktorer, såsom traumer eller mangel på social støtte
Helbredsproblemer, såsom kroniske sygdomme eller lav fysisk aktivitet
Socioøkonomiske udfordringer, såsom økonomiske vanskeligheder eller stress fra minoriteter
Demens og Alzheimer
Der sker meget på dette område, og mere forskning er på vej. Den nyere forskning synes at have knækket nødden, hvor ældre forskning ofte er modstridende.
Ny forskning viser, at hormonbehandling med østrogen kan reducere risikoen for demens og Alzheimers med op til 23-32%, især hvis behandlingen startes tidligt, i perimenopausen eller kort efter menopaus. Behandlingen skal også fortsættes over tid for at opretholde sin effekt. Dr. Lisa Mosconi beskriver i sin bog, at den seneste hypotese er, at tidlig indsats med hormonbehandling kan bremse eller forhindre ophobning af Alzheimers-plak i hjernen. Studier peger også på, at effekten er bedst, hvis behandlingen startes tæt på menopaus og gives kontinuerligt, mens indsats, der starter længe efter menopaus, giver blandede resultater.
Østrogen spiller en central rolle i hjernens sundhed. Det stimulerer nervecellesignalering, understøtter dannelsen af nye hjerneceller og hjælper med at skabe forbindelser mellem dem. Efterhånden som østrogenniveauet falder med alderen, falder østrogenets neurologiske beskyttelse, og risikoen for demens stiger. Lisa’s forskning viser, at østrogenbehandling bidrager til øget energiproduktion i hjernen, og hvordan det reducerer inflammation, hvilket er afgørende faktorer i forebyggelsen af demens.
Lisa skriver om et "vitalt vindue" og understreger, at behandling, der påbegyndes i løbet af dette "vitale vindue", dvs. under perimenopausen og tidlig menopaus, giver den stærkeste beskyttelse af hjernens struktur og funktion. Målet er forebyggende - at supplere hormonniveauet, før sygdommen opstår.
Jeg glæder mig til at se yderligere resultater fra Lisa og hendes forskningsteam i fremtiden. 😊
Når det kommer til ældre forskning, tror jeg, at det netop er dette "vitale vindue", der kan være årsagen til, at forskningsresultater om demens er ret uklare, nogle gange direkte modstridende. Kvinderne i studierne har normalt fået østrogen, når de bliver ældre, ofte op til 10 år efter menopaus. Dette giver svært fortolkelige og blandede resultater.
Den nye teori er, at hvis man modtager østrogenbehandling allerede i perimenopausen og fortsætter den så længe som muligt, har det en forebyggende effekt. Det er derfor bedre at supplere, før sygdommen opstår, end at vente. (Lignende strategier findes til forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme.)
Relevant hormon: Østrogen
Sygdommen er stabil. Selvom antallet af mennesker med Alzheimers og demens stiger i samfundet i takt med at flere mennesker bliver ældre, synes det heldigt, at der også igangsættes indsatser omkring livsstil, stresshåndtering og hjernesundhed. Forståelse af kønsforskelle og hvordan man kan bremse sygdommens progression, herunder hormonbehandling og kognitive indsatser.
Andre risikofaktorer:
Tidlig menopaus (før 45 år)
Forhøjet blodtryk, diabetes, fedme og rygning er faktorer for vaskulær demens og Alzheimers
Fysisk inaktivitet, lavt uddannelsesniveau, stress
Genetiske faktorer, f.eks. ApoE-genvariant
“Tror du, at du er i risiko for at få Alzheimers?
Beslut dig for dine risici og mulige behandlinger tidligt, helst så snart du fylder 40, så du har tid til at undersøge dine muligheder og vælge den vej, der passer dig bedst.”
Neurologisk sygdom og Parkinsons
Når østrogenniveauet falder i perimenopausen og menopaus, påvirkes din hjernefunktion og signalerne i dit nervesystem. Østrogen fungerer som en vigtig budbringer (signalstof) i nervesystemet. Når østrogenniveauet falder, svækkes både nervecellernes funktion og hjernens beskyttelse mod skadelige processer, hvilket kan påvirke både motoriske færdigheder og følelsesmæssig balance.
Forskning viser, at østrogenreceptorer i rygmarven og hjernen påvirker smerteopfattelsen og følsomheden over for stress. Kvinder bliver derfor ofte mere følsomme over for smerte og negative følelser, når østrogenniveauet falder. Signalstoffer som CGRP (Calcitonin Gene-Related Peptide), der delvist reguleres af østrogen, kan også ændre sig og forklare, hvorfor migræne og andre symptomer kan debutere eller forværres i perimenopausen og efter menopaus.
Parkinsons sygdom omkring menopaus
Neurologiske diagnoser som Parkinsons debuterer ikke kun ofte omkring menopaus, men kan også påvirkes i deres symptomatologi af hormonelle forandringer.
Parkinsons er en neurologisk sygdom, hvor nerveceller i hjernen gradvist går tabt, især dem der producerer dopamin. Kvinder udvikler sygdommen senere end mænd, men omkring menopaus mister vi østrogenets beskyttende virkninger. Videnskabelige undersøgelser har vist, at en senere menopaus er forbundet med en reduceret risiko for Parkinsons sygdom, hvilket tyder på, at en længere periode med høje østrogenniveauer giver beskyttelse. Efter menopaus er der en stigning i sygdommen.
Forskning viser, at kvinder med Parkinsons sygdom ofte oplever en forværring af både motoriske og ikke-motoriske symptomer i perimenopausen og postmenopausen. Den mest almindelige forværring vedrører træthed, vandladningsproblemer, depression og søvnbesvær, som er almindelige ikke-motoriske symptomer på Parkinsons sygdom og kan forværres, når østrogenernes beskyttende virkninger falder. Disse plagsomme symptomer påvirker livskvaliteten og kræver særlig opmærksomhed i plejen.
Hormonbehandling kan lindre nogle symptomer, men effekten på selve sygdommen er endnu ikke fuldt ud forstået. Igen ville det være fantastisk, hvis vi kunne se mere forskning. 👍
Relevante hormoner: Østrogen, men også dopamin, kortisol, væksthormon (GH) og IGF-1 og skjoldbruskkirtelhormoner (T3 og T4)
Det er meget vanskeligt at finde tal for, hvordan denne type sygdom udvikler sig i samfundet. Der findes få tal om, at Parkinsons sygdom rammer cirka 20.000 mennesker i Sverige, og omkring 2.000 nye tilfælde diagnosticeres årligt. Incidensen forventes at stige, primært på grund af en aldrende befolkning. I dag er cirka 2 ud af 1.000 kvinder berørt, og om ti år kan tallet stige til 2,4-2,6 pr. 1.000 kvinder.
Andre risikofaktorer:
Forhøjet blodtryk, diabetes, fedme og rygning øger risikoen for vaskulære skader, herunder i hjernen.
Fysisk inaktivitet, stress og lavt uddannelsesniveau kan have en negativ indflydelse på nervesystemets helbred.
Genetiske faktorer, herunder visse genvarianter, kan øge risikoen for Parkinsons sygdom.
Tidlige tegn på hjerneskade omfatter koncentrationsbesvær, nedsat hukommelse, depression og søvnproblemer under og efter menopaus.
For de interesserede… 🤓
Skadelige processer i hjernen omfatter inflammation, celledød og stress forårsaget af frie radikaler, der beskadiger nerveceller og forringer hjernens funktion. Disse processer kan føre til problemer med hukommelse, bevægelse og følelser.
Østrogen reducerer skadelige processer i hjernen gennem flere vigtige mekanismer:
Det undertrykker inflammation ved at påvirke hjernens immunceller (mikroglia), hvilket reducerer produktionen af inflammatoriske stoffer.
Det beskytter nerveceller mod celledød (apoptose) ved at regulere proteiner, der kontrollerer celleoverlevelse.
Østrogen sænker niveauet af frie radikaler og nitrogenoxid, der forårsager oxidativ stress, hvilket beskytter nerveceller mod skader.
Det stimulerer støtteceller (astrocytter) til at hjælpe nerveceller med at lagre energi og producere beskyttende faktorer.
Samlet set hjælper østrogen med at reducere inflammation, beskytte celler og bekæmpe skadelige stoffer i hjernen, hvilket sikrer hjernens funktion.
Smerteopfattelse og stressfølsomhed. Østrogen binder sig til receptorer, ERα (østrogenreceptor alfa) og ERβ (østrogenreceptor beta), i rygmarven og hjernen og øger kroppens produktion af smertelindrende stoffer kaldet enkefaliner. Dette forårsager, at smertesignaler dæmpes og opleves som svagere. Østrogen påvirker også hjernens stresscenter og regulerer nervecellernes aktivitet, hvilket påvirker stressfølsomheden. Denne mekanisme forklarer, hvorfor smerte- og stressfølsomhed ofte ændrer sig, når østrogenniveauet varierer, for eksempel under perimenopausen.
CGRP (Calcitonin Gene-Related Peptide) er et neuropeptid (et lille protein), der frigives fra sensoriske nerveceller. CGRP er en kraftig vasodilatator, hvilket betyder, at den udvider blodkarrene. Det er involveret i smertebaner og spiller en vigtig rolle ved migræne, fordi det kan forårsage betændelse i hjernehinderne og bidrage til migrænesmerter.
v.7