Depression
Depression er en tilstand, der ofte forværres i perimenopausen og menopaus. Denne periode er en hård udfordring for vores hjerner, og der er nu masser af videnskabelig evidens for sammenhængen. Hvis du tidligere har kæmpet med depression, såsom PMS-relateret depression, fødselsdepression eller andre psykiske problemer, kan de komme tilbage, nogle gange med større kraft end før. Nogle kvinder beskriver også, at selvmordstankerne vender tilbage i denne periode.
Det anslås, at så mange som 35 procent af kvinder oplever depressive symptomer i perimenopausen, og omkring hver fjerde har alvorlige problemer med humørsvingninger, der kan vare i årevis.
Hovedårsagen er de svingende og faldende niveauer af østrogen og progesteron. Disse hormoner har en stor indflydelse på hjernens neurotransmittere såsom serotonin, noradrenalin og dopamin, de stoffer, der styrer vores humør og følelsesliv. Når hormonerne falder, falder balancen i disse kemiske systemer også, hvilket kan føre til en "negativ spiral", hvor både humør og hjernens modstandsdygtighed svækkes.
Det er også blevet set, at depression, der opstår omkring perimenopaus/menopaus, ofte er mere resistent over for standard antidepressiv medicin. Det, der plejede at virke (for eksempel SSRI'er, der primært øger serotoninniveauet), har ikke altid den samme effekt. Dette skyldes, at medicinen ikke løser den hormonelle ubalance, der ligger bag neurotransmitterforstyrrelserne. Studier viser derfor, at antidepressiv behandling nogle gange skal kombineres med hormonbehandling for at give de bedste resultater.
Forskning i serotonin og tryptofan, en aminosyre, der er en byggesten for serotonin, har også vist, at ændringer i perimenopausen kan bidrage til både depression og menopausale symptomer, hvilket tyder på, at balancen af neurotransmittere er stærkt forbundet med humørsvingninger i denne periode.
Hvis du lider af depression omkring perimenopause og menopaus, bør du derfor være opmærksom på, at det kan være mere komplekst end andre typer depression. Hormoner spiller en central rolle i hjernens regulering af følelseslivet, og det er vigtigt ikke at overse denne sammenhæng. For kvinder, der har haft depression tidligere i livet, er det klogt at være ekstra observant og søge hjælp i forebyggende øjemed.
Som Dr. Louise Newson beskriver i The Definitive Guide to the Perimenopause & Menopause, er det vigtigt at forstå, at depression på dette stadie af livet ofte kræver en anden behandlingsstrategi end "klassisk" depression.
Relevante hormoner: Østrogen og progesteron (derved indirekte serotonin, noradrenalin og dopamin)
Sygdommen er stigende, kvinder mellem 40-60 år er i dag den gruppe med mest sygefravær i Sverige. Ifølge den svenske socialforsikringskasse tegner kvinder sig for 79 % af alle sygdomstilfælde med en psykisk og stressrelateret diagnose, og mest sygefravær tages af kvinder i alderen 40-60 år, med et højdepunkt omkring 50-årsalderen, hvilket falder sammen med den gennemsnitlige menopaus. Statistikker bekræfter, at problemet er stigende.
Lignende tendenser kan ses i Danmark, selvom det er vanskeligere at finde tilgængelige rapporter.
Andre risikofaktorer:
Ud over hormonelle forandringer, er der andre faktorer, der kan øge risikoen for at udvikle depression i forbindelse med menopaus:
Tidligere psykisk sygdom eller depression
Stærke menopausale symptomer, såsom hedeture og søvnproblemer
Psykosociale faktorer, såsom traumer eller mangel på social støtte
Helbredsproblemer, såsom kroniske sygdomme eller lav fysisk aktivitet
Socioøkonomiske udfordringer, såsom økonomiske vanskeligheder eller stress fra minoriteter
Sidelink: Depression