Kemiske budbringere i vores indre system
Jeg skrev tidligere om hormonerne, der spiller en stor rolle, og selvfølgelig er østrogen, progesteron og testosteron de tre, der spiller en stor rolle i forhold til perimenopause/ menopause. Simpelthen fordi de pludselig falder drastisk i mængde. Men der er andre kemiske budbringere i vores system. Nu vil vi se på det, jeg kan lide at beskrive som vores interne "IT-system". Der er mange flere stoffer, der hjælper med at sende signaler end de tre, jeg har skrevet om indtil videre.
Stofferne, der sender signaler, kaldes enten hormoner og signalstoffer, signalstoffer og hormoner… måske er det ikke så vigtigt, hvad de hedder. Det vigtige er, at man ved, at de overfører signaler i vores nervesystem. Men de fungerer lidt forskelligt. Hormoner har en mere langvarig effekt og kan transporteres rundt via blodet til modtagere ude i kroppen, modtageren kan ofte befinde sig langt fra ”produktionen”. Signalstofferne virker direkte, har kortvarig effekt og lille rækkevidde. De arbejder lokalt med kommunikation direkte mellem nerveceller.
Vi har reelt omkring 50 hormoner og 100 signalstoffer i kroppen, alle arbejder med deres unikke funktioner som kemiske budbringere.
Man kan undre sig over, hvorfor jeg vælger at dykke ned i dette biokemiske rod. Årsagen er, at jeg synes det er interessant at forsøge at forstå, hvordan IT‑systemet styrer vores følelser, stress, motivation, sociale adfærd og velbefindende. Velbefindende er nøglen her - i perimenopausen/menopausen kan man mildest talt føle sig skidt tilpas. Velbefindende føles næsten som en utopi, og spørgsmålet, der driver mig, er: Hvordan kan vi pludselig være så langt fra optimalt velbefindende? Det var dét, der helt naturligt førte mig ned i dette “ormebo”.
På sociale medier findes der en hel del om, hvor vigtigt det er med hormonel balance – ofte forsøger de at forenkle noget komplekst til ”clickbait”. Man kan mene, hvad man vil om sociale medier, men der er alligevel noget om snakken. Man kan se kroppen som en “fabrik”, og i optimale tilfælde producerer vi alle de hormoner og signalstoffer, vi har brug for, i de rette mængder, og i de rigtige indbyrdes forhold.
Men præcis som i en almindelig fabrik kan der gå noget galt indimellem. Ledelsen kan for eksempel vælge at prioritere en bestemt produktion, eller der kan af ledelsesmæssige eller politiske grunde helt blive stoppet for produktionen af et bestemt produkt.
Det samme sker i kroppen - den får flaskehalse i produktionen, rammes af mangel på visse stoffer, og ledelsen stopper nogle gange produktionen helt. Det er netop dét, der sker med østrogen og progesteron, når æggene er opbrugt. Når vi ikke længere kan reproducere os, har vi heller ikke brug for disse hormoner.
Kroppens interne politik styrer meget af aktiviteterne i ”fabrikken”:
Øjeblikkelig sikkerhed prioriteres over velbefindende
Energi ses som en knap ressource, der skal budgetteres med, så vi producerer efter behov
Osv., osv.
Under optimale forhold arbejder østrogen, progesteron og testosteron sammen på et godt niveau, og i de rette proportioner. Hvad der er optimale niveauer og rigtige proportioner, er individuelt og varierer fra kvinde til kvinde. Det er også netop dét, som de moderne retningslinjer for hormonbehandling understreger, at der ikke findes nogen fast anbefalet dosis. Den rigtige dosis for en kvinde er den der får hendes symptomer til at forsvinde, men vi vender tilbage til emnet om dosering senere.
Her er et eksempel på en ret typisk hormonpyramide, man kan se på ”nettet”, de findes i mange varianter. Hvad der inkluderes, afhænger ofte af, hvad man i den givne sammenhæng ønsker at prioritere (eller sælge)
Tilbage til de sociale medier, der har du måske set forskellige ”hormonpyramider” blinke forbi på Instagram og Facebook. De består ofte af flere hormoner end de tre, jeg har skrevet om, og forsøger at vise vigtigheden af det ene eller det andet, gerne koblet til hvad der markedsføres eller sælges i det specifikke opslag.
Men intet er så enkelt som en pyramide. Stofferne eksisterer også i en slags hierarki, hvor enklere typer indgår som grundlag for produktionen af mere komplekse. De kan godt vises som pyramider, som du måske har set på nettet, så helt forkert er det ikke 😉.
I pyramiderne fremstilles kortisol ofte som en tyv. En tyv, der ”spiser” progesteron og derfor kan skabe en del problemer. Det er også grunden til, at man ofte får at vide, at det er vigtigt at stresse mindre.
For at prøve at rydde op i begreberne kigger jeg nærmere på den del af ”fabrikken”, der producerer kortisol (østrogen, progesteron og testosteron). Det er et forsøg på at forklare, hvordan de hænger sammen og arbejder i fællesskab.