Neurologisk sygdom og Parkinsons
Når østrogenniveauet falder i perimenopausen og menopaus, påvirkes din hjernefunktion og signalerne i dit nervesystem. Østrogen fungerer som en vigtig budbringer (signalstof) i nervesystemet. Når østrogenniveauet falder, svækkes både nervecellernes funktion og hjernens beskyttelse mod skadelige processer, hvilket kan påvirke både motoriske færdigheder og følelsesmæssig balance.
Forskning viser, at østrogenreceptorer i rygmarven og hjernen påvirker smerteopfattelsen og følsomheden over for stress. Kvinder bliver derfor ofte mere følsomme over for smerte og negative følelser, når østrogenniveauet falder. Signalstoffer som CGRP (Calcitonin Gene-Related Peptide), der delvist reguleres af østrogen, kan også ændre sig og forklare, hvorfor migræne og andre symptomer kan debutere eller forværres i perimenopausen og efter menopaus.
Parkinsons sygdom omkring menopaus
Neurologiske diagnoser som Parkinsons debuterer ikke kun ofte omkring menopaus, men kan også påvirkes i deres symptomatologi af hormonelle forandringer.
Parkinsons er en neurologisk sygdom, hvor nerveceller i hjernen gradvist går tabt, især dem der producerer dopamin. Kvinder udvikler sygdommen senere end mænd, men omkring menopaus mister vi østrogenets beskyttende virkninger. Videnskabelige undersøgelser har vist, at en senere menopaus er forbundet med en reduceret risiko for Parkinsons sygdom, hvilket tyder på, at en længere periode med høje østrogenniveauer giver beskyttelse. Efter menopaus er der en stigning i sygdommen.
Forskning viser, at kvinder med Parkinsons sygdom ofte oplever en forværring af både motoriske og ikke-motoriske symptomer i perimenopausen og postmenopausen. Den mest almindelige forværring vedrører træthed, vandladningsproblemer, depression og søvnbesvær, som er almindelige ikke-motoriske symptomer på Parkinsons sygdom og kan forværres, når østrogenernes beskyttende virkninger falder. Disse plagsomme symptomer påvirker livskvaliteten og kræver særlig opmærksomhed i plejen.
Hormonbehandling kan lindre nogle symptomer, men effekten på selve sygdommen er endnu ikke fuldt ud forstået. Igen ville det være fantastisk, hvis vi kunne se mere forskning. 👍
Relevante hormoner: Østrogen, men også dopamin, kortisol, væksthormon (GH) og IGF-1 og skjoldbruskkirtelhormoner (T3 og T4)
Det er meget vanskeligt at finde tal for, hvordan denne type sygdom udvikler sig i samfundet. Der findes få tal om, at Parkinsons sygdom rammer cirka 20.000 mennesker i Sverige, og omkring 2.000 nye tilfælde diagnosticeres årligt. Incidensen forventes at stige, primært på grund af en aldrende befolkning. I dag er cirka 2 ud af 1.000 kvinder berørt, og om ti år kan tallet stige til 2,4-2,6 pr. 1.000 kvinder.
Igen Igen har det været lidt svært at finde tal for Danmark.
Andre risikofaktorer:
Forhøjet blodtryk, diabetes, fedme og rygning øger risikoen for vaskulære skader, herunder i hjernen.
Fysisk inaktivitet, stress og lavt uddannelsesniveau kan have en negativ indflydelse på nervesystemets helbred.
Genetiske faktorer, herunder visse genvarianter, kan øge risikoen for Parkinsons sygdom.
Tidlige tegn på hjerneskade omfatter koncentrationsbesvær, nedsat hukommelse, depression og søvnproblemer under og efter menopaus.
For de interesserede… 🤓
Skadelige processer i hjernen omfatter inflammation, celledød og stress forårsaget af frie radikaler, der beskadiger nerveceller og forringer hjernens funktion. Disse processer kan føre til problemer med hukommelse, bevægelse og følelser.
Østrogen reducerer skadelige processer i hjernen gennem flere vigtige mekanismer:
Det undertrykker inflammation ved at påvirke hjernens immunceller (mikroglia), hvilket reducerer produktionen af inflammatoriske stoffer.
Det beskytter nerveceller mod celledød (apoptose) ved at regulere proteiner, der kontrollerer celleoverlevelse.
Østrogen sænker niveauet af frie radikaler og nitrogenoxid, der forårsager oxidativ stress, hvilket beskytter nerveceller mod skader.
Det stimulerer støtteceller (astrocytter) til at hjælpe nerveceller med at lagre energi og producere beskyttende faktorer.
Samlet set hjælper østrogen med at reducere inflammation, beskytte celler og bekæmpe skadelige stoffer i hjernen, hvilket sikrer hjernens funktion.
Smerteopfattelse og stressfølsomhed. Østrogen binder sig til receptorer, ERα (østrogenreceptor alfa) og ERβ (østrogenreceptor beta), i rygmarven og hjernen og øger kroppens produktion af smertelindrende stoffer kaldet enkefaliner. Dette forårsager, at smertesignaler dæmpes og opleves som svagere. Østrogen påvirker også hjernens stresscenter og regulerer nervecellernes aktivitet, hvilket påvirker stressfølsomheden. Denne mekanisme forklarer, hvorfor smerte- og stressfølsomhed ofte ændrer sig, når østrogenniveauet varierer, for eksempel under perimenopausen.
CGRP (Calcitonin Gene-Related Peptide) er et neuropeptid (et lille protein), der frigives fra sensoriske nerveceller. CGRP er en kraftig vasodilatator, hvilket betyder, at den udvider blodkarrene. Det er involveret i smertebaner og spiller en vigtig rolle ved migræne, fordi det kan forårsage betændelse i hjernehinderne og bidrage til migrænesmerter.
Sidelink: Neurologisk sygdom og Parkinsons